Analogik skifter kurs

Bandet blev træt af Balkan og tog til Etiopien. Vi har spurgt hvorfor? (Oliver Twist har en del af skylden)

Det danske band Analogik udgav i går deres tredje album New Seeland. Et album hvor den legesyge udforskning af Balkan-musikken, der dominerede de to foregående plader, er trukket i baggrunden til fordel for et dyk ned i slut 60’ernes og 70’ernes etiopiske funk og jazz bølge. Almonde mødte Analogiks DJ og beats-programmør Asger Strandby til en snak om de etiopiske inspirationskilder og arbejdsprocessen omkring New Seeland.

Og før vi starter, kan du få en ide om, hvad vi snakke om…

Hvordan startede jeres interesse for etiopisk jazz og funk?

– For mit vedkomne har interessen egentlig været der i lang tid. Jeg tror den begyndte, da jeg lærte Mulatke Astatkes musik at kende gennem Broken Flowers (film af Jim Jarmusch fra 2005, hvis soundtrack indeholdt flere numre af Mulatu Astatke, et af de helt store navne indenfor etiopisk jazz, red). Jeg tror, at mange der så filmen, bed mærke i, at det var noget enormt funky musik. Jeg begyndte derefter at undersøge musikkens baggrund nærmere og fandt ud af, at det var en hel genre af musik som var enormt spændende. Dengang var det dog mest bare fornøjelsen ved at lytte til musikken, og jeg syntes, det var svært at bruge den i mit eget arbejde som musiker, så den ide blev lagt lidt på hylden.

I efteråret fungerede Analogik som husorkester til stykket Oliver med Twist på Nørrebro teater og var så småt også gået i gang med at lave sange til en ny plade. Sange der dog ifølge Strandby ikke var så stor motivation for som tidligere:

– På det tidspunkt havde vi omkring en halv plade klar, og Niels vores manager og booker opfordrede os til at se at få den lavet færdig, imens vi alle boede i København. Derudover ville en ny plade i starten af det nye år også passe med, at vi kunne tage på en længere turne her til foråret. Niels gav os derfor en deadline, der hed 7. januar, hvor det nye album skulle ligge klar, hvilket egentlig ikke var så slemt, da vi allerede havde materiale nok til en halv plade.  Vi var dog på den anden side ved at køre helt død i vores musik på grund af det her teaterstykke. Det var en rimelig dræbende proces at spille den samme musik hver dag. En musik vi på en eller anden måde allerede havde mistet interessen for – sådan havde jeg det i hvert fald. Den musik vi havde lavet til stykket mindede meget om musik, vi havde lavet tidligere og havde været forholdsvis let for os at lave. Vi havde brug for noget udfordring, så vi sagde “fuck det, nu laver vi en etiopisk plade” og droppede derefter de numre, vi allerede havde liggende klar og startede forfra med et slags musikalsk dogme. Vores guitarist Jesper (Kobberø, red.) var træt af at spille ‘Django’ guitar, vores bassist Magnus (Damgaard, red.) ville gerne skifte til synthesizer bas, vi havde i det hele taget alle sammen lyst til at prøve noget andet. Efter at have skrottet den halve plade vi havde liggende klar, havde vi nu pludselig ingenting og skulle lave en plade på tre en halv måned. Det lyder måske som lang tid, men ikke for os der er vant til at bruge to år på det.

Hvordan har det så været at tage noget musik fra Etiopien fra 70’erne og føre det ind i Analogiks univers her i Danmark i 2012?

– Det var jo aldrig vores plan at lave ‘original’ etiopisk musik. Ideen var derimod at tage inspiration i musikken og bruge den på vores egen måde, som vi også gjorde med Balkan musikken tidligere. Det er en måde at have et sted at starte og nogle rammer om musikken. Men det var svært, det var vildt svært i starten, og de første par numre vi fik lavet, var mere eller mindre rene kopier af de gamle plader. Da vi i første omgang begyndte at udforske skalaerne og rytmerne fra de gamle plader, var det svært samtidig at fokusere på at skulle lave noget originalt. Vi skulle i hvert fald lige finde ud af, hvordan vi ville gøre, og hvad vi kunne tilføje musikken. Det skete i forbindelse med nummeret Somali Pirates, hvor musikken pludselig begyndte at føles mere som vores egen, dog uden at den etiopiske inspiration blev mindre tydelig af den grund. Herefter vendte vi tilbage til nogle af de tidligere numre, vi havde indspillet, der havde været lidt for tæt på at være rene kopier af de gamle plader, og genarrangerede dem ud fra denne nye musikalske ramme og endte med at få dem med på albummet alligevel. Jeg synes faktisk, at nogle af de bedste numre på pladen er nogle af de første, vi fik lavet, som vi så byggede videre på senere hen.

Somali Pirates

Kan du fortælle noget om arbejdsprocessen omkring numrene til den nye plade? Var det en meget kollektiv proces, eller var det normalt en af jer, der kom med et tema eller en ide som i så byggede videre på?

– Vi har jo lavet musik i lang tid efterhånden, og vi har derfor nogle mere eller mindre faste roller, som vi påtager os hver især. Vores saxofonist Theis (Bror, red.) og guitarist Jesper er i høj grad melodimestrene og står for at arrangere de forskellige melodistemmer, mens vores bassist Magnus og jeg lægger bunden og rytmetracket, og jeg står som regel for at lave beatsene. Engang imellem træder vi dog lidt ud af de faste roller, og på den nye plade er der for eksempel et par numre, hvor Jesper har stået for rytmen, og hvor jeg derimod har fungeret mere som arrangør og mixer. Som sagt lavede vi pladen, samtidig med at vi var en del af stykket på Nørrebro Teater. I den forbindelse lånte vi et lokale på teatret, hvor vi så sad to dage om ugen og spiste kage og lavede musik. Det var noget helt nyt for os, da vi ikke er vant til at bo i samme by. Vi plejer egentlig mest at lave vores numre ved at sende ting til hinanden over internettet og så mødes engang imellem for at indspille dem i vores studie. Det er længe siden, vi har haft en kollektiv skriveproces som denne gang.

I selve konceptet omkring pladen virker det som om I fokuserer meget på ideen om sted: Titlen New Seeland’, coveret (der viser et Danmarks kort med Sjælland formet som Afrika) og sangtitler som Jysk Kongo’, Egypt’ og Afrikansk Pause’. Hvad er historien omkring det?

– Det skal også ses i sammenhæng med vores arbejde på Nørrebro Teater. De andre bor jo normalt i Jylland, men var flyttet herover for en periode i forbindelse med stykket og følte sig nok lidt som eksiljyder i København, og var måske ikke ovenud lykkelige for at være her. Så temaet er noget med at være på tur, på en rejse hjemmefra, og coveret med Sjælland som Afrika henviser så til at vi har været på Sjælland og lave Afrikansk musik. Men jeg er jo ikke rigtig med i det koncept da jeg bor herovre (i København, red.) normalt.

Så nu tager I på turne?

– Ja, i morgen (i fredags, red.) spiller vi det første job i Horsens, hvor det samtidig også er første gang, at vi spiller den nye plade live. Det bliver virkelig spændende. Vi er jo ikke et band der øver så meget sammen. Nu har vi fået øvet det nye materiale, men normalt laver vi lidt tingene hver for sig. Jeg er ret spændt på, hvordan det kommer til at gå. Jeg har lavet mit computer setup en hel del om til denne turne. Umiddelbart er det måske ikke noget, man lægger så meget mærke til, men jeg vil forsøge at påtage mig en mere dj-agtig rolle, hvor jeg mixer numrene sammen live og laver loops, og på den måde gør det hele lidt mindre lineært. Bryde ud af det meget fastlagte. Når vi har spillet live tidligere, har jeg primært haft backing tracks på computeren, der har kørt fra start til slut. Det er lidt kedeligt i længden at spille numrene på samme måde hver gang, og det kunne være sjovt at have en ramme hvor vi har mulighed for at jamme og genfortolke numrene noget mere.

Og efter Danmark tager I på turne i udlandet?

– Ja, vi skal til England, Belgien, Holland og Schweiz. Vi har været på en lignende turne før, men ikke i så lang tid. Denne gang skal vi være af sted en måned, hvilket er virkelig lang tid synes jeg. Vi er jo alle sammen typen, der egentlig helst bare vil være derhjemme. Vi har ikke det store behov for at være på turne og fyre den af. Og derudover er der også bare utrolig meget køretid. Vi skal for eksempel spille i Schweiz den ene aften og i Belgien den næste, det er altså en lang køretur.

Etiopiske Inspirationer

I forbindelse med interviewet havde Almonde bedt Asger Strandby om at præsentere et udvalg af de etiopiske kunstnere, der har været til inspiration for New Seeland. Modsat hvad man måske skulle tro, er de etiopiske jazz og funk plader fra 70’erne ikke noget man behøver at gå i små specialpladebutikker eller besøge obskure internetsider for at finde frem til, men derimod en musik der takket være albumserien Ethiopiques er blevet gjort virkelig meget ud af at indsamle og gøre tilgængelig for det vestlige publikum. Ethipiques serien (udgivet af det franske pladeselskab Buda Musique www.budamusique.com) tæller således på nuværende tidspunkt hele 27 udgivelser, der hver især præsenterer en bestemt kunstner eller tematiserer en stilart. Formålet med serien er således også at præsentere den enorme spændevidde, der karakteriserede den etiopiske musikscene i førnævnte periode, der opstod gennem de etiopiske musikeres fusion af lokale rytmer og skalaer med alt fra tilbagelænet instrumental jazz til hårdtslående r&b. Det er således også ifølge Strandby først og fremmest i Ethiopiques serien at Analogik har fundet deres inspiration til New Seeland.

– En af favoritterne for Analogik har været sangeren Alèmayèhu Eshèté som ifølge Strandby kan ses lidt som det etiopiske svar på James Brown, hvilket en sang som Tchero Adari Nègn kan vidne om.

Eshèté er stadig aktiv musiker og har turneret med stor succes verden over, bl.a. ses han her i en optagelse fra Frankrig i 2008.

– En anden af de etiopiske sangere Strandby fremhæver som inspiration er Mahmoud Ahmed, der normalt begår sig i et langsommere og mere jazzet musikalsk univers end Eshèté. Ahmed fik verdensmusikpublikummets opmærksomhed allerede før Ethiopiques serien da det belgiske pladeselskab Crammed Disc i 1986 udgav opsamlingen Erè Mèla Mèla med et udvalg af hans sange fra 70’erne, hvor især titelnummeret er blevet en form for signatursang for ham. Ligesom Eshèté spiller Ahmed stadig live, og de to har faktisk turneret samme flere gange.

– Sangerinden Hirut Bèqèlè med den karakteristisk lyse og let skingre vokal er et andet af de etiopiske navne som Analogik medlemmerne især bed mærke i under arbejdet med New Seeland. Nummeret Hirut er således opkaldt efter hende. Hirut Bèqèlè’s musik kan findes på Ethiopiques 3 hvor hun medvirker med fem sange, og deruder findes et enkelt nummer på volume 13.

– Inspirationen fra Mulatu Astatkes harmonier og blæserarrangementer er ifølge Strandby heller ikke er til at komme uden om, især når man som Analogik spiller primært instrumental musik. I den forbindelse fremhæver Strandby også det engelske jazz og funk band The Heliocentrics, der både har turneret og indspillet albummet Inspiration Information sammen med Astatke.

Hvis man synes det er svært at danne sig et overblik over ‘Ethiopiques’ seriens 27 udgivelser giver opsamlingen ‘The Very Best of Ethiopiques: Hypnotic Grooves from the Legendary Series’ et overblik over nogle af de største navne indenfor den etiopiske jazz og funk. Man kan desuden finde albums i serien udelukkende dedikeret til de gamle plader med henholdsvis Alèmayèhu Eshèté (vol. 9 og 22), Mahmoud Ahmed (vol. 7 og 26), og Mulatu Astatke (vol. 4)

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *