Kassettearkæologen

En nordmand på jagt efter Etiopiens musikalske rigdomme

Artiklen har tidligere været bragt på Engelsk på www.addisrumble.com

Addis Rumble er en blog om musik, kunst og kultur drevet af to danskere bosat i Etiopien. Den præsenterer kunstnere, musikere og kulturelle udviklinger fra Etiopien og resten af det afrikanske kontinent. Igennem kunsten og kulturen åbnes op for kulturelle rigdomme og der tilbydes alternative billeder og historier fra et land fastholdt i stereotyper.

Billeder af Kidus Berhanu.

                                            _________________________

Frustration og nysgerrighed kan føre dig langt. Det har det for Kidus Berhanu, bedre kendt som DJ Mitmitta eller Vemund Hareide, som der står i hans norske pas. For Kidus har det taget ham hele vejen fra Oslos storbyliv til udkantsetiopien. Det hele begyndte med en frustration over den vestlige musiks ensformighed og trivialiteter. En frustration der fodrede hans nysgerrighed efter at udforske Afrikas musikalske rigdomme og senere ledte til en dedikeret indsats for at arkivere og sprede etiopisk musik. En nysgerrighed der siden hen har resulteret i utallige rejser rundt i Etiopien for at finde gamle kassettebånd samt i åbningen af musikbutikken Mitmitta i Addis Ababa i 2010.

Kidus er ikke den første der begiver sig ud på en sådanne rejse. Brian Shimkovitz fra Awesome Tapes, Christopher Kirkley fra Sahels Sounds samt pladeselskaber som Soundway, Analog Africa og Sublime Frequencies har alle kastet sig ud i lignende projekter. Men det der gør Kidus’ musikalske ekspedition unik er ikke kun dens østafrikanske fokus. Det er i højere grad dens fysiske karakter og en insisteren på det lokale marked frem for international distribution. Kidus’ tilgang har ikke været at sprede musikken via en blog eller via genudgivelsen af gamle vinyler. I hvert fald ikke endnu. Den har i stedet været at samle, katalogisere og digitalisere gamle kassettebånd.

Kassetternes Arkæologi

Kidus’ projekt  er mere end noget andet en rejse ind i musikkens etnologi og arkæologi. Et projekt der er koncentreret om og forløses gennem kassettebånd (hans kassettesamling tæller nu mere end tusind gamle bånd). Som han forklarer: ”Vinyl er som format for ’hypet’. Samtidig er kassettebånd stadig et populært format. I Etiopien er meget af det bedste gamle musik aldrig blevet udgivet på vinyl eller CD.” Men kassetternes dominans udgør også et indbygget problem i musikindustrien samt et ironisk aspekt ved Kidus’ arbejde. Fordi det var præcis kassettebåndenes udbredelse i slutningen af 1970’erne og det følgende årti, der udryddede mange pladeselskaber i Etiopien og på resten af kontinentet ved at bane vejen for billigere produktioner og erstatningen af musikere med synthesizere.     

Overalt i Afrika købte producere og ejere af musikforretninger typisk et master tape, som de herefter nemt kunne kopiere. En tidlig form for musikpirateri der resulterede i optagelser af dårlig kvalitet, ekstremt lave priser samt i Etiopien en situation hvor hæderkronede sangere som Tilahun Gessesse og Mahmoud Ahmed kun modtag engangsbetalinger for deres indspilninger og ikke fik del i fremtidige indtjeninger. Dette er dog langsomt ved at ændre sig i kraft af en ny copyright lovgivning vedtaget i Etiopien i 2010, som betød, at mange ejere af musikforretninger landet rundt blev arresteret for at bedrive musikpirateri.

Ingen Adgang for Etiopiere til Etiopisk Musik

En anden og mere bizar konsekvens af den etiopiske musikindustris virkemåde inden 2010-loven er, at kun meget få etiopiere i dag har adgang til lovlige kopier af gamle etiopiske indspilninger. Alemayehu Eshete, Muluken Mellese, Getachew Kassa og andre af de musikere, der i løbet af de seneste har år har opnået forsinket men fortjent international anerkendelse gennem Ethiopiques udgivelserne er simpelthen utilgængelige for størstedelen af etiopierne.

Kidus håber at dette vil ændre sig. Han bruger meget tid på at overtale etiopiske distributører om at genudgive deres gamle udgivelser og overbevise dem om at disse albums igen vil blive populære. Problemet er at omslagene ofte er ude af print og for at gøre det profitabelt er det nødvendigt at printe mindst 1-2000 omslag. Men Kidus’ mission om at gøre etiopisk musik tilgængeligt for både det udenlandske og etiopiske publikum stopper ikke her. Han vil inden længe udgive en indspilning af bryllupsmusik fra Etiopiens Amhara region fra 1973 på både bånd OG vinyl. Sideløbende drømmer han om at udvide det geografiske fokus ved at samle, bevare og distribuere traditionel musik fra Eritrea, Somalia og Sudan.

Regionaliseringen af Etiopisk Musik

Der vil dog aldrig være noget, der kan måle sig med etiopisk musik for Kidus. Han tilbragte en del af sin barndom i Addis og vendte siden tilbage som teenager. De sidste par år har han rejst frem og tilbage mellem Norge og Etiopien, mellem studier, arbejde og kassettejagt. Han bruger nu størstedelen af sin tid på Afrikas Horn og er flydende på amharisk, Etiopiens officielle sprog. Ifølge Kidus skal kilden til hans fascination af etiopisk musik skal findes flere steder: ”Etiopierne værdsætter virkelig deres musik og den dag i dag er etiopisk musik tæt forbundet med landets kulturelle identitet. Desuden appellerer den enorme variation i musikken imellem Etiopiens forskellige regioner virkelig til mig.”  

Den store regionale forskel i den etiopiske musiktradition udgør dog også en udfordring for hans etno-musikalske udgravninger. Den bedste musik fra Tigray eller Oromiya (to etiopiske regioner) finder man ikke i Addis men i musikbutikkerne rundt omkring i regionerne. Kidus fremhæver særligt Tzeta Music Shop i Dessie og Negarit Messenger i Dire Dawa som de bedste steder at finde traditionel musik fra hhv. Tigray, Amhara og Oromiya. Han forklarer den modtagelse, som han har fået af de gamle ejere af disse musikforretninger, når en ung bleg skandinav møder op og spørger efter bånd med gamle – og for mange etiopiere også glemte – musikere: ”Først er de ganske mistænksomme. Men hurtigt bliver mistro afløst af begejstring og gensidig anerkendelse af en fælles indsats for at bevare en vigtig etiopisk kulturarv.”  

Faranji Connaisseuren

Mange af disse grand old men inden for etiopisk musik – samlere, producere, musikere etc. – er siden blevet gode venner af Kidus. Og Kidus selv er blevet en anderkendt ekspert i etiopisk musik. Ham man henvender sig til for at få gode råd om musikken og musikscenen i Etiopien. Noget som kun ganske få faranjis (’fremmed’ på amharisk) kan prale af. Og ikke en position der er let opnåelig taget i betragtning af den relativt isolerede tilværelse som Etiopien og landets musik har ført de sidste hundrede år eller mere (Etiopien er det eneste afrikanske land, der aldrig har været koloniseret). Kidus ser dog også stadig sig selv som en outsider i Etiopien og i landets musikindustri og han er bevidst om de udfordringer, som det stiller ham overfor.

Selvom Kidus primært koncentrerer sig om traditionel etiopisk musik og 1960’erns og 70’ernes ethiojazz, så har han også på første hånd oplevet de markante forandringer, som der sker i disse år på musikscenen i Addis. Forandringer af både den gode og mindre gode slags. Ethiojazzens genopstandelse de sidste ti år har ført til en eksplosion i live musikken i Addis: ”Alle klubberne vil nu have deres eget band og der er masser af talentfulde etiopiske musikere, hvilket er godt. Desværre er mange af de nye bands bange for at eksperimentere. Noget som også er tilfældet for mange af de europæiske og amerikanske, der de senere år er begyndt af spille ethiojazz. Mange af dem forsøger jo bare at kopiere Mulatu Astatkes succes.” Der er selvfølgelig undtagelser derude, og Kidus fremhæver Nubian Arc som et af de mest eksperimenterende og fremsynede bands på scenen i Addis (se flere anbefalinger af Kidus herunder).

Kidus slutter af med at fremhæve en mere bemærkelsesværdig effekt af den fornyede interesse i etiopisk musik. Ifølge Kidus har etiopisk musiks nye guldalder været med til at ændre Etiopiens image udadtil og givet omverdenen et nyt indtryk af, hvad Etiopien og etiopisk kultur har at tilbyde. Og Kidus, han er her for at sørge for at både etiopieres og udlændinges indsigt i Etiopiens unikke musikalske skatte vil vokse og spredes i mange år endnu.

Kidus anbefaler

3 gamle etiopiske musikere der endnu har den fortjente anerkendelse til gode

  • Ali Birra (Oromo stjernen over dem alle, fra 1960’erne til 00’erne.) 
  • Beharu Kegne (Traditionel sanger og mesinko spiller, fra Wollo, 1970’erne til 80’erne)
  • Gebre Tsadik (Forrygende mesinko spiller og sanger, fra Tigray, 1980’erne)

3 fusioner mellem etiopiske og vestlige musikere der fungerer

3 unge etiopiske musikere

  • Samuel Yirga (Solo piano album, også medlem af Nubian Ark)
  • Omar Suleeyman (Oromo sanger fra 1990’erne-00’erne, 10 albums vol. 1-10)
  • Gennet Masresha (Moderne bud på traditional music, fantastisk stemme)

Læs mere om den etiopiske musikscene og nogle af dens aktører her:

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *