Svenske piger i São Paulo

Brasilien er ikke kun samba. Vi har mødt noget så eksotisk som et brasiliansk rockband 

Garotas Suecas betyder ”svenske piger” og er et populært upcoming rockband fra São Paulo, Brasilien. Sidste år var bandet med det forvirrende navn – der er ingen vikinger blandt dem, og der er kun en pige i bandet – nomineret til tre brasilianske MTV awards, ligesom deres debutalbum ”Escaldante Banda” blev valgt som en af de ti bedste udgivelser i 2010 af det brasilianske Rolling Stone Magazine.

Almondes brasilianske udsending havde en snak med bandet om deres misvisende navn, forskellen på rock i Europa og Brasilien og hvor en dansk ”gringo” kan opleve den bedste musik i São Paulo. De viser gerne rundt, hvis du til gengæld kan lære dem lidt om festivaler.

                                     ______________________

Hvem er Garotas Suecas?

Fernando: Vi er nogle skøre kugler, der nyder at lave syg musik, for at alle kan blive syge. Vi er en kerne på fem musikere. Fire fyre og en pige, Nico på trommer, Tomaz på guitar og Irina spiller keyboards. Jeg spiller bas og Saldenha synger. I virkeligheden synger alle, men Saldenha er den, der synger mest.

Hvad med navnet Garotas Suecas? Har det noget at gøre med lyshårede piger?

Saldanha: Ja, erotiske nordiske rødhårede høje piger. Navnet opstod i løbet af karnevallet 2005, hvor Tomaz og jeg tog til Foz de Iguaçu på backpacker tur. Vi boede på et hostel, hvor der var nogle svenske piger… De knuste hjerter… Så kom musikken, og navnet…

Hvordan vil I definere jeres lyd?

S: Jeg vil definere det som brasiliansk musik, eller nej, jeg vil hellere definere det som Rock. Brasiliansk Rock.

Og hvad er så forskellen mellem brasiliansk rock og international rock?

F. Forskellen er at den kommer fra Brasilien. Det er den indflydelse vi har fra brasiliansk musik, som vi bringer til vores musik, oven på den nordamerikanske optik eller den engelske optik. Vi tager den rock, vi har lyttet til og transformerer den med lidt ”brasilitet”.

Hvilke indflydelser er det?

S: Alle de store brasilianske navne fra 1960erne, de pionerer der lavede rock blandinger og var brasilianske. Gilberto Gil, Caetano Veloso, Tim Maia, Jorge Ben, Luiz Melodia, men også rock bands der kommer frem i 1980erne. Titãs, Mutantes… Som regel er vi meget sammenlignet med Mutantes uden for Brasilien, fordi det er den nærmeste reference, som de fleste ”gringos” kender.  Jeg tror det er et af de få brasilianske rockbands, der blev anerkendt internationalt.

I har rejst en del i udlandet?

S. Jeg tror efterhånden vi har turneret fem gange. Vi har været fire gange i USA – i 2008, to gange i 2009, to gange i 2010, og i 2011 var vi på tour i Europa – i Spanien og Portugal. I 2009 var vi også i USA, ikke på turné men som en serie af koncerter og TV shows. Det var på den måde, vi mødte vores udenlandske agent.

Hvordan oplever folk jeres shows i USA?

S. Som regel reagerer de med meget dans. Det er lidt mærkeligt og svært at beskrive. De kan ikke forstå hvad vi siger, men der er alt det med tonaliteten, sprogets fonetik, det at vi er eksotiske for dem. Vi giver dem noget, de også kender, men med en ny læsning. De har et ret åbent sind.

Og i forhold til jeres Europakoncerter sidste år?

S: Det var festivalkoncerter, både i Spanien og i Portugal.

F: Jeg ved ikke, om det var det samme publikum, men som regel er det nogle, der kender lidt til brasiliansk musik.

S: Det var meget anderledes end i USA, det var mere udholdeligt.

F: Jeg tror at vores referencer er mere europæiske.

Hvilke referencer er det?

S: Britiske.

F: Jeg mener ikke kun musikalsk, men også kulturelt, maden, måden at være på, du føler lidt mere kulde i USA, som jeg ikke tror findes her i Brasilien eller i ethvert andet latinsk sted.

Hvordan oplever i forskellen mellem at spille Rock i Brasilien i forhold til i USA og Europa?

S: Det fede ved at spille i USA og i Europa er at vi kan være på tur og spille alle ugens dage (eller næsten) i løbet af flere måneder, hvilket ikke er så nemt at gøre i Brasilien, fordi de mindre byer ikke har struktur til at modtage indiebands.

Det fedeste i Europa er festivalerne, som foregår ligeså vel i store som i mindre byer. I Salamanca, for eksempel, spillede vi på en festival i et middelalderisk sceneri, med en super lækker stemning… Jeg ved det ikke rigtigt, den festivalkultur, europæerne har, er MEGET fed. Det at de tager musikken ud af klubber og diskoteker og gøre den tilgængelig, gratis, på gaden, med en fantastisk struktur med scene/lyd/lys. Det er noget, vi lige er i gang med at starte på her. For os musikere er det meget fedt at kunne tage over og være en del af det…

Jeg tror, at det fra et hverdags udgangspunkt er meget forskelligt at spille i Europa og i USA. Generelt, tror jeg, at Europa modtager bedre udenlandske musikere. Men amerikanerne har de bedste pladebutikker!

Hvilke steder ville I anbefale en dansk turist, der kommer til São Paulo for at opleve musik?

F: SESC, fordi det er et lidt historisk sted.

S: Det er som regel der, du kan se bands der kommer udefra, og hvor der er independent bands. Der var også et norske band der spillede der for kort tid siden – Bigbang.  Studio SP, Beco, Centro Cultural São Paulo er også fede steder.

F: På MIS (Museet for Lyd og Billede i São Paulo, red.), kan man også opleve fede billede og video udstillinger, man kan komme og se stumfilm med live musik, en gang om måneden.

S: Jeg tror, jeg vil bede en dansker om at komme og lære os at lave festivaler. Vi har desværre ikke så mange festivaler her, og det er noget jeg savner. Ud fra det jeg oplevede i Spanien, har alle byer en sommer festival.

F: Festivalpublikummet er også lidt anderledes

Hvilke nye brasilianske band ville I anbefale?

F: Jeg kan meget godt lide en kunstner, Pélico. Jeg kan meget godt lide den måde, han fortolker musikken. Hans koncerter er ret fede. Jeg har ikke rigtigt nogle favoritbands for tiden, men der er mit andet band, Whong, som jeg gerne reklamerer lidt for. Et instrumentalt projekt der ikke er kommet ud af ovnen endnu….

S. Jeg tror også at danskere ville kunne lide Graviola. De har en lidt brasiliansk lyd. Der er også Tulipa Ruiz, som er en god producer og sangerinde.

Garotas Suecas har ingen planer om et Danmarks-besøg i den nærmeste fremtid, men du kan besøge dem her http://www.bandagarotassuecas.com.br/ – og så selvfølgelig i São Paulo…

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *