Bastarden

En personlig hyldest til Roskildes i år vigtigste og vildeste kunstner – Danyèl Waro 

Man skal ikke gå tilbage til en fuser. Endnu værre er det at gå tilbage til et unikt øjeblik. De smukkeste ting sker i øjeblikket, og vil du dø som den bitre mand i hjørnet fyldt med minder om engang hvor alt var bedre, vildere og varmere, skal du blot halse efter de magiske øjeblikke og forsøge at genoplive de dage, hvor du var konge.

Når jeg bevæger mig til Gloria klokken fem på festivalens anden musikdag, er det med dette i hovedet, og måske skulle jeg bare lade værre, for kunstneren der spiller står bag en af de musikalske højdepunkter i mit liv. Manden på scenen hedder Danyèl Waro, og har, efter hvad jeg ved, kun givet koncert i Danmark én gang før. Det var for to år siden i 2010, hvor han var i København for at modtage WOMEX Award.

I 1955 da Danyèl Waro kom til verden, var der intet i sol og måne, at han skulle vinde priser. Han blev født og voksede op på den lille ø La Reunion øst for Madagascar. En tropisk vulkanø lidt mindre end Fyn (uden nogen sammenligning iøvrigt), der stadig hører under fransk territorium. En kulturel smeltedigel og et slags mikrokosmos af verden. At påberåbe sig at tilhøre en ”ren race”, at være ”ægte hvid”, ”ægte sort”, ”ægte indianer” eller hvad man kunne have lyst til, giver ifølge Danyèl Waro ingen mening, da alle i mere eller mindre grad er mixet sammen på kryds og tværs. At være ”La Reunioner” er at være en batarsité – en bastard – hvis du spørger Danyèl Waro.

Han er selv efterkommer af fattige hvide jorddyrkere, der blev sendt op i bjergene af de rige jordbesiddere, væk fra øens mere frugtbare steder. Her voksede Waro op i 50’erne og 60’erne i en hytte uden elektricitet og indlagt vand, og hvad der måske er endnu mere ubegribeligt for det moderne menneske – uden TV. Radio var der, men den var forbeholdt nyheder. For den unge Danyèl Waro var musikken noget man hørte via naboer og venner. Gamle kreolske sange og hymner. Denne knappe tilgang til musik blev en del af Danyèl Waro, og han repræsenterer langt fra den kulturelle storforbruger, som man måske skulle tro, når man nu bor et sted, hvor verden er kogt sammen og koncentreret . ”Jeg er ikke en stor musiklytter”, har Waro udtalt i et interview med fRoots magazine. ”Jeg vil ikke være grådig og bare lytte, lytte, lytte. Det er en slags forurening. Jeg vil hellere tage tingene i små doser, tage hvad jeg kan lide og lave min egen ”sauce” ud af det.”

Kernen af rytmisk musik

La Reunion var ikke på mit landkort for to år siden, og jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke kendte meget til Danyèl Waro, da jeg af forskellige årsager denne søndag aften stod på spillestedet Global og ventede på han skulle gå på scenen. Jeg havde ingen forventninger, men jeg tror faktisk ikke, det havde gjort en forskel, om de havde været høje som den halve festival. For at sige det kort: Danyèl Waro og hans gruppe gav en mind-blowing koncert, der efterlod publikum forstenet og rystet. Og hvordan skal man forklare det? Der er vel en grund til at musik eksisterer som udtryksform – det er her ord holder op, og ”noget andet” tager over.

”Det andet” denne aften var – og nu holder jeg musen lige i munden – intet mindre end hele den rytmiske musiks DNA i ét eneste udtryk. Alle ved at blues’en kom fra slaverne og blev til rock og blev til så meget andet. Denne aften var det hele dér i et og samme sekund – fra det ældste stamme-musik før slaverne blev slaver til nutidens raves og endnu videre til dét menneskeheden danser til på den sidste dag inden undergang. Det var hele den rytmiske musiks historie gengivet af 5 mænd udelukkende med rytmeinstrumenter og deres stemmer. Så tight, at flere var henne og spørge lydmanden hvilke samples, der kørte over musikken. Ingen.

x

Jeg og resten af publikum var blevet ramt af maloya – noget der også var hændt Danyèl Waro i 1973 da han til det kommunistiske partis årlige fest for første gang hørte denne musik.  Det ændrede hans liv for altid. Maloya var den sorte underklasses musik og var oprindeligt et trance-skabende middel til at komme i kontakt med forfædrenes sjæle. I 73 blev Maloya stadig set ned på af den herskende franske elite. Danyèl Waro tilhørte hverken eliten eller den sorte klasse men blev ikke desto mindre forelsket i musikken, og herfra var der ingen vej udenom. Maloya blev hans skæbne, og han tog den ekstremt rytmiske musik, med det hjerteskærende bluesy og soulede touch, til sig. I interviewet med fRoots beskriver Waro denne forelskelse, og hvad Maloya betyder for ham: ”Maloya er blomsten, der var fraværende i min ungdom. Omsorgen jeg savnede, kærligheden jeg behøvede. Men det er også modstand, trods fordi maloyas afrikanske sjæl rørte ved alt, der var undertrykt og forbudt og tillod det at føle sig hel – i harmoni med sig selv. Det er en filosofi, en måde at leve og være på.”

Maloya blev senere mere populært og mange nye kunstnere fusionerede den med andre stilarter som rock og reggae. Danyèl Waro holdt dog fast i det oprindelige udtryk og erhvervede sig i mange år (og efter hjemvendt ”værnepligt” i Frankrig, der blev aholdt i 22 måneder i et fransk fængsel, fordi Waro var pacifist, og ikke ville kæmpe under det franske flag) som instrumentbygger. Danyèl Waros navn som musiker blev dog mere og mere kendt og han står i dag, ikke kun som Maloya’ens fremmeste ambassadører, men også som en af La Reunions mest elskede digtere, aktivister og fritænkere.

Nu er han så tilbage i Danmark, langt væk fra hjemlandets vulkaner. Det er en enestående mulighed for at opleve en fuldstændig unik kunstner. Jeg kan ikke love, du bliver ramt som os, der var tilstede for 2 år siden, men jeg kan love, at alle os der var der, og som er at finde på årets festival, vi er der. Med et lille håb om igen at blive beriget en musikalsk oplevelse, man kun oplever få gange i sit liv.

Danyèl Waro spiller på Gloria kl. 17:00 fredag.

 

BONUS: Læs Andy Morgans dybdeborende artikel og interview med Danyel Waro fra fRoots HER.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *