Festival i Zanzibar

Følg med fotograf Pernille Bærendtsen til Østafrikas berømte festival – Sauti za Busara.

Der er langt fra Danmark til Zanzibar. Fysisk, mentalt og især i februar. Alligevel er musikfestivalen Sauti za Busara, der hvert år denne måned finder sted i den gamle del af Zanzibars hovedstad, Stone Town, en begivenhed, der elskes langt ud over både Zanzibars, Tanzanias og Afrikas grænser. Også herhjemme har festivalen en støt voksende menighed, der hver februar sværger til Østafrikansk sol og musik i stedet for den lidt mere grå vinter-virkelighed på de nordligere breddegrader.

En af de mest trofaste festival-gængere er den danske fotograf og journalist Pernille Bærendtsen, der har boet i og arbejdet med Østafrika siden 2005. Hun har arbejdet med sudanesiske flygtninge i Norduganda, som informationsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Dar es Salaam og har det seneste år freelancet i Tanzania som fotograf og kommunikationskonsulent med fokus på et mix af sociale medier, kultur og politik.

De seneste fire år har Pernille Bærendtsen deltaget i Sauti za Busara, hvor hun også har været tilknyttet som fotograf. I fotoreportagen giver hun Almondes læsere sit personlige syn på festivalen og hvorfor den er så fantastisk.

+

Oplev mere:

LÆS MERE om Maulid ya homu, hvor du også finder et kort videoklip fra seancen. (Jf. foto ”Det åndelige input”)

– Lidt info om gruppen Shirikisho Sanaa HER (Jf. foto ”Traditionerne”)

– Bi. Kidude er en legende på Zanzibar. Læs mere om hende HER (Jf. foto ”Stjernen”)

– Hvornår er musikken afrikansk? Læs festival-lederens kommentar om kritikken af at festivalen 2012 ikke var ”afrikansk nok” (Jf. foto ” Er noget musik mere afrikansk?”).

Mere om Mchirikumusikken (Jf. foto ”Afropunken”).

 

Dette indlæg blev posted i Into the Wild og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *