Almonde møder Shantel

Oscar brændte os af – Shantel redder os. Stil spørgsmål til balkan-disco-party-fænomenet 

Vi var blevet lovet et interview med Oscar D’Leon, men trods ihærdige forsøg brændte den gamle salsaløve os af. Det beklager vi. Nu prøver vi en anden – og yngre – festabe, nemlig the King of Balkan Disco – Shantel. Stil spørgsmål til partykongen nederst i artiklen.

Fra sidste Shantel-fest i Danmark  – foto: Piotr Sapieżyński

Shantel, med det borgerlige navn Stefan Hantel, startede med at spille techno på natklubber rundt om i Tyskland i 90erne. Dog syntes han, at der manglede noget og Shantel bemærkede, hvordan gypsy brass orkestrer som Boban Marković og Fanfara Ciocărlia fik deres publikummer til at gå amok under deres koncerter. Ideen lå ligefor; at blande balkan rytmerne med knivskarpe elektroniske club-rytmer – og det skulle vise sig at være en rigtig god idé. Shantels legendariske Bucovina Club-nætter trak folk fra hele Tyskland og blev hurtigt ekstremt populære.

Succesen resulterede i hans debut album ”Club Guerilla” fra 1997 og det store kommercielle gennembrud kom med club-hitsne ”Immigrant Child” og ”Disko Partizani” fra albummet af samme navn fra 2007. Shantal & Bucovina Club Orkestar har i 13 år, rejst verden tynd og opnået stor succes, med blandt andet en BBC World Music Award, og utallige udsolgte koncerter. D. 13. december kommer turen til København og VEGA, og mon ikke Shantel og co. igen smider et kanonslag af en høj og farverig balkan-fest ind i crowdet.

Brænder du inde med et spørgsmål til Shantel, har du nu muligheden for at få det ud. Almonde møder ham nemlig inden hans koncert, og vi vil i den anledning samle en række af jeres spørgsmål og stille dem til ”balkan monsteret”.

Skriv dit spørgsmål i kommentarfeltet her nedenunder og husk, at alle spørgsmål er velkomne. Er du ikke facebook-bruger, er du også velkommen til at sende dit spørgsmål til redaktion@almonde.dk.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *