Nye colombianske elektrorytmer

Almonde mødte Mitú i forbindelse med deres koncert i København

Mitu slide

Den elektroniske duo Mitú fra Colombia optrådte i sidste weekend for første gang ikke blot i Danmark, men i Europa i det hele taget. Mitú består af Julián Salazar, kendt fra det højenergiske electro-cumbia band Bomba Estéreo (der også gav koncerter i København og Århus), og perkussionisten Franklin Tejedor aka Lamparita, specialist i den afro-colombianske palenque-musik fra det nordlige Colombia. Mitú har med deres helt særlige musikalske konstellation af analoge synthesizere, tambor alegre trommen og vokal skabt en dugfrisk elektronisk musik, støbt sammen af traditionelle colombianske palenque-rytmer fusioneret med moderne rytmer, der både i national og international optik positionerer Mitú som banebrydende inden for den elektroniske genre. Almonde mødte Mitú til en snak efter deres nattekoncert på spillestedet Global i København, hvor duoen formåede at holde det begejstrede, svedige og nærmest umættelige publikum på dansegulvet hele koncerten igennem.

Kan I fortælle om baggrunden for projektet Mitú?

Julián: Vi lærte hinanden at kende i forbindelse med en Bomba Estéreo koncert i Cartagena. Der fik vi ideen, og så begyndte vi at lede efter tid til at spille sammen. Der gik noget tid før det lykkedes, men da det skete.. var det ligesom… jeg tror, at det var enormt tilfredsstillende for os begge to, fordi vi begyndte at lave ting med en lethed. Det gik hurtigt og var meget naturligt. Det her skulle vi forfølge og gå efter. Sådan var det. Det føltes som om, at det var meningen, fra da vi lærte hinanden at kende. Vi skulle bare have plads til at realisere det – og derefter tid.

I jeres musik blander I traditionelle rytmer fra Colombia med elektronisk musik. Kan I fortælle os mere om, hvorfra I finder jeres musikalske inspiration?

Franklin: Mest af alt er det rytmer, vi bruger i projektet. Nogle er traditionelle rytmer hentet fra Palenque, andre er nyere rytmer, som ligesom er miks af traditionelle og moderne, samt rytmer, som jeg selv har skabt. Det er en fusion, det er alt.

Franklin, har du altid spillet?

FranklinFranklin: Ja, jeg har spillet siden jeg var fem år. Jeg spiller tambor alegre (“glad tromme”, stor, jembelignende tromme red.), men før jeg lærte Julien at kende, spillede jeg stortset kun palenque-rytmer. Da vi begyndte at spille sammen, fusionerede vi de traditionelle rytmer med moderne rytmer, og nu har vi nye rytmer.

Den elektroniske cumbia er blevet ret populær her i Europa, men jeres musik repræsenterer noget nyt for os. Hvordan er scenen for elektronisk musik i Colombia? Er der mange grupper og DJs, der spiller en stil, der ligner jeres?

Julián: Nej, det mener jeg bestemt ikke. Også på internationalt plan er vores metode virkelig særlig. For i løbet af de senere år er det blevet det gængse, at man laver denne slags musik ved hjælp af en computer. Vi bruger ikke computere, vi bruger maskiner, tambor alegre og stemmen.  Så  det altså en lidt speciel metode, vi bruger. I Colombia i øjeblikket er den elektroniske musikscene temmelig usikker.  Folk forventer næsten altid at høre ting, der kommer udefra, og dernæst ganske enkelt efterligne det – musikken er altså ganske enkelt en gentagelse af det, der er kommet udefra. Folk søger ikke det, der kommer indefra, på samme måde, som de søger det, der kommer udefra. Jeg tror, at det vi laver, er en smule vanskeligt at holde kørende fordi det er svært at forsvare et show, der består af en tromme og nogle maskiner, men jeg har virkelig stor tiltro til dette projekt, fordi jeg selv tror på, at det er en god konstruktion.

Hvordan konstruerer I jeres numre?

JulianJulián: I store træk har vi to metoder. Den ene går ud på, at vi mødes og spiller og som Franklin sagde tager vi måske udgangspunkt i en rytme på tamboren, og så følger jeg denne rytme og overfører den til en synth, til maskinerne. Dette er en metode. En anden metode er, at jeg har en rytme, som jeg på forhånd har konstrueret, og så beder jeg Franklin spille den på trommen, og dermed skaber vi noget. Det er de to metoder, vi anvender. Men det vigtigste er frem for alt, at vi er sammen og øver. Vi opdager potentialet i sagerne, når vi er sammen, og det lyder komplet.

Franklin: Ja, og improvisationer.

Improviserer I også meget, når I spiller koncerter?

Franklin: ja, det hele er meget flydende.

Julián: Der er ikke nogen guide. Der er ikke noget på forhånd stringent planlagt at følge. Det er ligesom på den måde, vi spiller. Vi går mere efter at følge en følelse eller en impuls.

Det er første gang, I optræder i Europa med Mitú, hvordan oplevede I jeres første koncert i Europa?

Franklin: Det var virkelig imponerende, det var meget skønt. Lige som jeg havde håbet, det ville være. Og ud fra det, jeg har set og oplevet i aften, håber jeg meget på at optræde I Europa i fremtiden. Det håber jeg virkelig, at vi skal. Og mindst ligeså vigtigt, jeg kan lide publikum, de ramte mig lige i hjertet. Jeg tror ikke, at den første gang bliver den sidste, vi spiller her.

Fotos: Mette Kylsø Pedersen og Viktor Sämgård

Mere info om Mitú her

Se også Almondes artikel om den colombianske palenque

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *