Alverdens festivaler – Kap Verde

Besøg Kriol Jazz Festival til den årlige fejring af kreolsk musik og kultur

Nancy Vieira slide

– Hvad hedder festivalen?

Kriol Jazz Festival

– Hvor i verden?Kap Verde kort

På øen Santiago, den største og mest folkerige ø i øgruppen Kap Verde som ligger en 500 km udenfor Afrikas vestkyst. Festivalen afholdes i byen Praia, der både er hovedby på Santiago og det samlede Kap Verdes hovedstad.

– Hvornår afholdes den?

Normalt den anden uge i april. Datoerne for 2014 er endnu ikke offentliggjort på festivalens hjemmeside, men det skulle være næsten sikkert at det bliver d. 9.-13. April

 

– Hvad kendetegner festivalen?

Festivalen blev afholdt første gang i 2009 og er en fejring af kreolsk musik og kultur fra Kap Verde, Caribien, det Indiske Ocean, Amerika og Afrika. Kap Verde er en tidligere portugisisk koloni og var et centralt led i slavehandelsruten mellem Afrika og Amerika. Som resultat heraf har øgruppens befolkning en blanding af afrikanske, europæiske og latinamerikanske rødder. Ordet “jazz” i festivalens navn skal forstås i den bredest mulige betydning, og festivalens musikprogram tæller både traditionelle musikformer fra Kap Verde som morna, funaná og batuque; latin jazz; reggae og vest- og centralafrikanske stilarter. Festivalen finder sted henover tre dage på udendørsscener i Praia. Torsdagens musikprogram er dedikeret til upcoming navne, mens fredagens og lørdagens program præsenterer de større stjerner – fire koncerter per aften, den første med en kunstner fra Kap Verde efterfulgt af tre internationale navne. Efter aftenens officielle koncertprogram er ovre, er der derudover tradition for at de optrædendeKriol jazz publikum kunstnere mødes til uformelle late night jamsessions på forskellige barer og venues i byen. Udover de tre nævnte aftener, talte festivalen i år også en ekstra åbningsaften, hvor en række lokale  kunstnere gav koncert i det nationale auditorium. Det vides dog ikke, om dette bliver en fast del af festivalen fremover.

– Udvalgte navne der tidligere har gæstet festivalen

Ferro Gaita

Zé Luis

Nancy Vieira

Boubacar Traoré

– Hvordan kommer man dertil?

Fra København kan man flyve til Praia via Lissabon. Turen udbydes af det portugisiske flyveselskab TAP Portugal og flyvetiden er ca. 4 timer fra København til Lissabon, og det samme fra Lissabon til Praia. Til gengæld kan der være mange timers ventetid ved flyskiftet i Lissabon.

– Hvor kan man overnatte?

Der er ingen camping eller lignende forbundet med festivalen, men Praia er et populært turistmål, og der skulle være rig mulighed for at finde et hotel eller et gæstehus, eller evt. leje en ferielejlighed.

– 3 vigtige ting at huske når man pakker:

Portugisisk parlør (På trods af det lokale kreolsprog der anvendes i daglig tale, er portugisisk stadig øgruppens officielle sprog)

Kamera (Kap Verde er berømt for sin imponerende natur, der burde kunne gøre enhver aspirerende fotograf lykkelig)

Badetøj

Tarrafal strand

Hvad koster billetten?

Der er gratis adgang til torsdagens program, mens billetter til fredagens og lørdagens koncerter koster ca. 70 kr for ståpladser og ca. 105 kr for siddepladser pr. aften.

Mad og drikke / Hvad koster det at leve?:

Prisniveauet på Kap Verde ligger omkring middel, afhængigt af hvor turistet den ø er man befinder sig på. Santiago regnes generelt som den billigste af øerne. For et måltid på en billig restaurant kan man forvente at betale en 40-50 kr, og for en halv liter lokal fadøl ca. 15-25 kr.

Når nu man alligevel er der, kunne det måske være interessant at:

For et historisk indblik i Kap Verdes rolle i den transatlantiske slavehandel kan man besøge byen Cidade Velha (“Den gamle by”), der var øgruppens oprindelige hovedstad og den vigtigste havn på ruten mellem Vestafrika og Amerika. Derudover er der rig mulighed for at vandre og trekke i Santiagos imponerende natur eller besøge nogle af øens mange små idylliske landsbyer, herunder fiskerlejet Tarrafal, der huser, hvad der anses for to af Afrikas flotteste sandstrande, den ene sort den anden hvid.

Se mere: Festivalens hjemmeside (der er dog som nævnt ikke opdateret til årets festival endnu)

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *