Afrikansk energi på Roskilde

Almonde kan i dag eksklusivt præsentere to nye navne til sommerens festival

JupiterDet bliver først offentliggjort i Roskilde Festivals nyhedsbrev imorgen, men vi kan allerede i dag bringe nyheden om at to særdeles spændende afrikanske navne er tilføjet til sommerens program. Begge navne er samtidig Danmarksaktuelle i marts, hvor man har mulighed for at opleve dem i mere intime rammer på spillesteder flere steder i landet.

Congolesiske Jupiter & Okwess International har allerede besøgt Roskilde Festival en gang tidligere i 2012, hvor de spillede en forrygende nattekoncert. Bandets musik er en højenergisk blanding af funk, rock og lokale congolesiske rytme- og sangtraditioner med den utrættelige bandleder, sanger og samfundsrevser Jupiter Bokondji som samlingspunkt. Booker for Roskilde Festival og spillestedet Global Copenhagen, Peter Hvalkof beskriver bandet som “det mest funky jeg har hørt fra Afrika meget længe” og glæder sig til at have dem tilbage på Roskilde – og endvidere til at kunne præsentere bandet i mere intime rammer d. 28. marts på Global. I Århus er der også mulighed for at opleve Jupiter & Okwess International, når de dagen inden giver koncert på spillestedet Atlas.

Ghanesiske King Ayisoba præsenterer sin helt egen moderne og energiske fortolkning af den traditionelle musik fra den nordøstlige del af landet. Musikkens udgangspunkt er det tostrengede lut-instrument kologo’en og Ayisobas meget karakteristiske hæse stemme. Ayisoba har førhen inddraget inspirationer fra elektronisk musik og hip hop, og har under tidligere besøg i Danmark blandt andet samarbejdet med navne som Pharfar og Silver Bullit. Til koncerten på Roskilde optræder han dog med en mere traditionel bandopsætning med sangere, musikere og dansere fra hjemlandet. Inden da er da ligeledes mulighed for at opleve King Ayisoba med band i intime rammer på henholdsvis Klaverfabrikken i Hillerød d. 13 marts, Global Copenhagen d. 14 og Huset i Esbjerg d. 15.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>