Mesterværker fra ørkenen

En guide til fire uundværlige desert blues-plader

Afrika er et kontinent med musikalske genrer, der er lige så unikke og forskellige fra hinanden som de afrikanske lande selv. Nigeriansk afrobeat, kenyansk benga, malisisk desert blues og sydafrikansk kwaito er bare få af mange hundrede musikalske stilarter.  Der er masser musik at tage fat på, og det kan virke uoverskueligt at komme i gang. Her håber vi, at kunne hjælpe dig.

Almonde redaktionen har udvalgt fire afrikanske genrer, som vi særlig godt kan lide. Inden for den enkelte genre har vi udvalgt fire plader, som vi mener er blandt de mest spektakulære albums.

I første omgang kigger vi på fire fantastiske desert blues albums:

Bombino – Nomad (2013):

Lyden er rocket, sprød og stor og Bombino, som bliver kaldt “The Jimi Hendrix of Niger” spiller en insisterende tranceagtig guitar, der kan få de fleste garvede bluesguitarister til at blive blå af misundelse. Nomad, der er produceret af Dan Auerbach fra rockduoen The Black Keys, er efter vores mening en af de bedste guitarbårede udgivelser i lang tid. Bombino leverede en særdeles overbevisende koncert på Roskilde Festival sidste år, og lad os håbe, han snart kommer til Danmark igen.

Tinariwen – Aman Iman: Water Is Life (2007):

Det malisiske band indspillede dette lille mesterværk på bare to uger i Malis hovedstad Bamako. Albummet, som blev det internationale gennembrud for Tinariwen, fik fornemme anmeldelser i de fleste vestlige musikmedier. Blandt andet gav Pitchfork albummet scoren 8.1 ud af 10 og fik følgende ord med på vejen: “It’s music of longing and rebellion, weary wisdom and restless energy, and it sounds so, so good. Don’t let it pass you by”. Almonde kunne ikke være mere enige.

Ali Farka Touré – Savane (2006):

“I know this is my best album ever. It has the most power and is the most different”. Sådan sagde en af de mest indflydelsesrige afrikanske musikere om sit eget album blot en uge inden hans død. Savane er legendens sidste album og blev udgivet mindre end en måned efter, han tabte kampen til kræft. Hele albummet er indspillet på Hotel Mandé i Bamako, og da Touré var meget syg og næsten ikke kunne bevæge sig, blev der stillet et midlertidigt studio til rådighed på øverste etage af hotellet. Albummet har fået en score på 94 ud af 100 på Metacritic.

Tamikrest – Chatma (2013):

Tamikrest har i deres karriere ofte stået i skyggen af deres musikalske storebrødre i Tinariwen, men det har dette brag af en rockplade for alvor gjort en ende på. Udover at være musikalsk modigt, er Chatma også et dybt alvorligt album. Flere af sangene er skrevet i vrede og frustration, som en reaktion på de islamiske ekstremisters overtag i det nordlige Mali. Sangene handler om lidelserne i landet og frustrationen ved ikke at kunne udtrykke sig frit, samtidig med at pladen er en hyldest til tuareg-kvindernes styrke. Der er mulighed for at opleve disse ørkenrockere live, når de spiller på Global Copenhagen nu på fredag.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *