Virada Cultural

Det centrale São Paulo omdannes et døgn om året til en kæmpe musik- og kulturfestival

Virada Slide

Projektet Virada Cultural vil, for første gang i São Paulo bys historie, tilbyde befolkningen 24 uafbrudte timer med events, de fleste gratis. Der er shows, koncerter, fester, DJ-sæt, danseforestillinger, teaterforestillinger, filmvisninger, kunstudstillinger, folklore opvisninger og mange andre aktiviteter for voksne og børn.” 

Sådan blev den første Virada Cultural præsenteret på en af Brasiliens største netportaler UOL, da paulisternes version af den københavnske kulturnat løb af stablen i 2005. Virada Cultural eksisterer i dag i de fleste byer i São Paulo delstaten (Virada Cultural Paulista) og i andre større byer rundt i Brasilien.

Eventet kan måske sammenlignes med en blanding af tusindvis af gadefester og en kulturnat, hvor museer og institutioner åbner dørene og byder på særlige oplevelser. Det viradaculturalføles som om hver andet af centrums gadehjørne får sin egen scene. Det er især specielt i São Paulo, fordi, udover de koncerter, forestillinger, udstillinger og opvisninger der finder sted alle mere eller mindre etablerede steder i byen, så giver Virada Cultural adgang til et område som ellers er dødt og muligvis livsfarligt om natten, São Paulos gamle centrum.

Man får en unik adgang til steder som Praça da Sé, med Sé Domkirken og dens kokostræ- besmykkede plads, som om dagen er et mylder af tiggere, ludere, prædikanter, alkoholikere, stofmisbrugere og ikke mindst de massevis af travle arbejdere, der hver dag skifter mellem metro og bus på deres timelange ture fra hjem til arbejde og aftenskole. Eller Rua 25 de Março, som til hverdag er en tætpakket handelsgade med alverdens en-gros boutiquer, hvor du kan købe alt fra tekstiler til byggemateriale, og med et hav af gadeboder, der byder på trusser til to kroner, falske mærkevarer og billige solbriller, eller halskæder af de mest farverige frø og kerner, tre for ti realer, meu amigo!

Men man finder også scener ved Largo do Arouche, et stenkast fra hvor transvestitprostituerede normalt holder til; Parque da Luz, lige “rundt om hjørnet” fra en af São Paulo smukkeste klassiske teaterscener, Sala São Paulo, der ligger i den gamle Júlio Prestes togstation. Det er her den udendørs hovedscene er, overfor Cracolândia – et Lalandia for crackhoveder – et mere eller mindre lovløst område, hvor crackafhængige mødes og plejer deres misbrug. Sådan et kvarter hvor man ikke stopper ved lyskrydsene om natten og gerne holder bilvinduerne lukkede. Ikke lige dér, man færdes en almindelig lørdag aften, hvis man hedder Hansen til efternavn og har blå øjne. Eller blot en barm, man ikke har tænkt sig at sælge adgang til.

Byens centrum, der til dagligt er gråt, mørkt, grimt og forfaldent, får i løbet af Virada Cultural en kort og magisk renæssance, hvor man for en stund kan drømme sig tilbage til kvarterets storhedstid fra starten af det forrige århundrede og op til 1960’erne.  I løbet af Virada Culturals 24 timer kan alle færdes næsten ubekymrede på gader og i gyder, alene eller i flok, om de hører til en elektro tribe, GLS bevægelse (gay, lesbian and friends), er roqueiro (er til rock), forrozeiro (er til forró), pagodeiro, hipster eller bicho grilo (hippie).

Det kan man fordi der er mennesker overalt og der er lys, om det er nat eller dag, og ikke mindst fordi man overalt vil kunne møde en Polícia Militar, ordensmagten, udført militæruniform og imponerende skydevåben, der i dette tilfælde er med til at skabe rammerne for en god gadefest. Alligevel kan festen til tider løbe løbsk og den kæmpe menneskemængde kan også ses som ligeså mange lommer af fristelser, så det gælder også om at være vågen… I  2013 regnede man således med 4 millioner deltagere og 900 events, 4 skudepisoder og to dødsfald.

Jeg var til min første Virada Cultural i 2010, hvor jeg oplevede Living Colour på Júlio Prestes scenen, foran den smukt illumineret station kl. tre om natten, mens en akrobat gik på line mellem stationens tårn og et kran, der var anbragt til lejligheden. Jeg var stolt og frit vandret dertil som alene kvinde mellem tvivlsomme gader, efter blandt andet at have set The Temptations i Vale do Anhagabaú mellem nogle af byens første højhuse.

Bygningerne blev forkælede med spots, skiftende og farverige belysninger, videoprojektioner, balloner og ikke mindst ultrasmidige, vægt og frygtløse cirkusartister, der balancerede på syvende sal. Til denne Virada Cultural gik jeg glip af nationale stjerner og (dengang) upcoming musiknavne som Céu, Zélia Duncan, Elza Soares, Arlingo Cruz, Hermeto Pascoal, Airto Moreira, et par symfoni orkestre,  Tribo de Jah, Cidade Negra og mange andre…

Programmet til Virada Cultural 2014, der kommer til at finde sted d. 17. og 18. Maj i São Paulo, er endnu ikke frigivet, (det kan godt tænkes at det først bliver offentliggjort kort tid før), men man kan få en forsmag af kulturoverfloden, der musikalsk går fra electro til folk, forbi forró, samba, pagode, maracatú, chorinho, funk, rock, reggae, klassisk musik og hip hop ved at besøge Virada Culturals hjemmeside, hvor programmet og billederne fra 2013 stadigvæk er tilgængelige.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *