Stemmer fra Sahara

Interview med Tamikrest i forbindelse med koncerten i København

Tamikrest_slide

Fredag aften er Global tæt på at nå sin kapacitet for, hvor mange gæster spillestedet kan rumme, da det fremadstormende band Tamikrest fra Mali træder ind på scenen. Det otte mand store band, herunder to korsangerinder, er klædt som beduiner, iført silkedragter og tørklæder, der dækker hoved og ansigt delvist. Den guitar-bevæbnede forsanger begynder at synge. Ordene der siver ud af hans mund, tilhører et i danske ører mystisk tungemål. Håret er skulderlangt og afro-krøllet, og han er iført en hvid kjortel.

Tyve minutter før koncerten sidder forsangeren iført sort læderjakke i Globals backstage-lokale. Jakken står åben, så man kan ane en T-shirt med Bob Marley-motiv. Ousmane Ag Mossa hedder han og virker noget turnétræt, som han sidder på gulvet med ryggen op ad væggen. Tamikrest har givet koncert i Danmark tre gange tidligere, herunder på Roskilde Festival i 2012, og det er primært det omskiftelige, danske vejr, som har indprentet sig i Ousmanes Danmarksminder.

På grund af manglende fransk-kundskaber (journalisten) og manglende engelsk-kundskaber (Ousmane) må vi gennemføre interviewet med tolk, i dette tilfælde Tamikrests turmanager og ad hoc-medlem af bandet, Cedric “Momo” Maurel. Det skaber lidt sprogforvirring undervejs i interviewet, og de fleste af Ousmanes udsagn bliver snarere refereret end citeret ordret i oversættelsen fra fransk til engelsk, hvorfor detaljerigdommen i Ousmanes svar selvsagt lader en del tilbage at ønske.

Som svar på spørgsmålet om, hvorfor Tamikrest har så meget succes i vesten, svarer Ousmane, at han tror, det skyldes, at folk i vesten generelt er åbne overfor ny musik, og fordi musikken slet og ret er lettilgængelig, ikke mindst på spillesteder som Global.

Tamikrest har fået en del medieeksponering, ikke mindst i kølvandet på den store bevågenhed, Tinariwen har oplevet som de ukronede konger af desert blues. Det var da også Tinariwen, som var en medvirkende årsag til, at Ousmane begyndte at spille musik selv og senere dannede Tamikrest sammen med en ven. Ousmane kortlægger sin musikalske rejse:

– Da jeg var teenager lyttede jeg til en del musik, særligt Tinariwen. På den tid spillede vi musik, men ikke som et band endnu, men som venner, der mødes og spiller for hinanden. Vi prøvede at kopiere Tinariwens musik og særligt de sange, som Ibrahim (leder af Tinariwen, red.) skrev.”

Oprindeligt ville Ousmane uddanne sig til jurist, så han kunne forsvare sit folks rettigheder. Men hans tuareg-baggrund var et problem på grund af konflikten med centralmagten i det sydlige Mali.

– Jeg ønskede at blive advokat, så jeg kunne forsvare mit folk. Det var umuligt for mig at blive advokat, så jeg valgte at danne et band for derved at kunne hævde mit folks ret via musikken. Formålet med bandet var det samme som det at være advokat. At forsvare og promovere kel tamasheq (tuareg, red.) folket og deres livsvilkår.

Er Tamikrests musik politisk?

– Tamikrests musik er politisk i den forstand, at den taler om virkeligheden (tuaregernes virkelighed, Red.), og den taler om den uretfærdighed, vi oplever som kel kamelsheq-folk. Så det er politisk på den måde. Hvis politik betyder at lave pr for et parti eller et politisk program, så er det ikke politik.

Tuareg-folket er oprindeligt et nomadisk folk, som geografisk breder sig over et enormt og typisk tørt og goldt område i Sahara, der omfatter landene Algeriet, Niger, Mali, Libyen og Burkina Faso. Et flertal af tuaregerne ønsker deres eget land og kravet har resulteret i sammenstød med regeringshære, som har gjort livet svært for ørken-nomaderne.

Tror du, at Tamikrests musik kan forandre situationen i dit hjemland?

– Det ved jeg ikke, men jeg håber, den kan være med til at forandre noget, også selvom det kun er små forandringer, forklarer Ousmane. For eksempel er det at synge på tamasheq et lille skridt, og det holder tamasheq-digtningen og sproget i live. Så når jeg synger om mit folks situation, så vækker det interesse for den politiske situation. Man kan se det som et frø der spirer, som skal have vand for at kunne vokse.

Selvom Ousmane lærte at sige ”mange tak” på dansk inden koncerten, rakte selvtilliden tilsyneladende ikke til at stå over for et dansk publikum, for han holdt sig til fransk høflighed med et ”merci, beaucoup”. Vi siger også merci, beaucoup. Tamikrest gav nemlig et brag af en koncert på Global, hvor sange fra gruppens seneste plade, Chatma, blev luftet.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *