Kannibaler på skønhedstrip

Tropicália er navnet på Brasiliens 68-oprør. Almonde ser nærmere på fænomenet

tropicalia_595_320

Hvis man tænker på Brasiliens kulturelle image, vil ord som fodbold, karneval, bikini, samba og bossa nova sikkert være nogle af de første ord der dukker op, måske sammen med musikbevægelsen Tropicália, også benævnt tropikalisme. Sidstnævnt er temaet for denne artikel.

Den eksotisk klingende bevægelse kan tidsmæssigt afgrænses til perioden fra omkring 1967 til 1973 . Den kommer efter Bossa Novaen, som mange sikkert kender fra alverdens venteværelser og elevatorer (The Girl from Ipanema, One Note Samba, João Gilberto og Tom Jobim). Og langt før baile funk, Brega og Michel Telô, som Brasilien eksporterer i dag – heldigvis blandt meget andet.

Bossa nova-sangerinden Joyce indkredser tropikalismen i et eksklusivt interview til Almonde:

Alle i denne generation (tropikalisterne, red.) er kommet ud af bossa nova, kommer fra bossa nova. Hvert sted havde sin mulighed. ” Hun skelner tidens komponister mellem dem fra Rio de Janeiro ,”cariocaerne”, som Dori Caymmi, Edu Lobo og Marcos Valle, der ifølge hende ”valgte en fortsættelse af bossa nova, ved at fremme endnu mere bossa novaens melodiske og harmoniske erobringer.” Dernæst kommer dem fra Minas Gerais-delstaten, ”mineiros” som var ”ledet af Milton Nascimento, ham der skabte ”O Clube de Esquina” (Gadehjørnets klub, red.), som er en anden musikalsk vej.”

Sidst kommer hun endelig til ”os baianos”, Bahia-delstatens beboer, med Caetano Veloso og Gilberto Gil i førertrøjerne. Hun forklarer kort deres inspiration: “De var meget imponeret af Roberto Carlos popsucces her i Brasilien og af de ting der skete i London med Swinging London, der var moderne dengang… Deres intention var derfor at kreere en popmusik der havde mulighed for at nå ud til et bredt publikum og var “ungt”, pop. Samtidigt skulle denne også tale om de brasilianske næsten karikerede karakteristika. Det er derfor den ting blev kaldt “tropicalismo”.

Veloso_Gil

Caetano Veloso & Gilberto Gil

Så en musikalsk revolution, der hovedsageligt handlede om at blande brasiliansk musik med pop-indflydelser fra den amerikanske og engelske musik. Man blandede ifølge BBCs fremragende dokumentar Brasil Brasil, Revolução Tropicália (part 2) pop art med Beatles, kitsch-ikonet Carmen Miranda (hende med bananer og ananas på hovedet), Luiz Gonzaga, ophavsmanden til rytmen baião fra Bahia-delstaten, og Dorival Caymmi, som anses som en af fædrene til bossa nova.

Modkultur og guitardemonstration

Tropicália-bevægelsen bliver set som en modkultur, der dels reagerede mod diktaturet fra 1964 til 1985, dels reagerede på venstrefløjen og dens kulturelle konservatisme, der havde en reaktionær og nationalistisk tilgang til musik og kultur, som ikke gav plads til den nye popmusik. Et eksempel man ofte bruger for at illustrere denne konservatisme er ”a passeata contra a guerra elétrica” en demonstration, der fandt sted i juli 1967 i São Paulo mod den elektriske guitarDen er god nok. I Brasilien i 1960erne gik unge på gaden imod et instrument. Mens der var diktatur.

Ok, den elektriske guitar repræsenterede det nordamerikanske imperium, og man gik på gaden for at ”forsvare det der er vores”. Blandt demonstranterne kunne man finde nogle af tidens (og de følgende) store musikalske navne: Elis Regina, der stadigvæk bliver opfattet som Brasiliens bedste sangerinde i dag, Jair Rodrigues, Edu Lobo, og ikke mindst Gilberto Gil, som ellers er et af hovednavnene bag Tropikalismen. Så hvordan er det lige det hænger sammen? Joyce opsummerer det for mig:

Foto: Leo Aversa - Crédito obrigatório.

Joyce

Det (Guitardemonstrationen, red.) var før Tropicalismen kom frem […] Det var en lidt plat ting, fordi det i virkeligheden var ren marketing. Der var en stor TV-kanal, TV Record, som havde Elis Reginas musikprogram der hed “O Fino da Bossa” (Bossa Novaens Skum, red.), og der var det rivaliserende program, som var Jovem Guardas-programmet med Roberto Carlos, der var lidt mere sådan Yeah-Yeah-Yeah med de der rocknumre. ”

Ifølge sangerinden handlede demonstrationen om at skabe mere opmærksomhed omkring det første program, hvorfor Elis Regina og en række andre store musikere deltog, for at vinde seerne tilbage fra Roberto Carlos’ program.

[…]kanalen fremmede på den ene eller den anden måde den demonstration, for at skabe polemik. Alt handlede om seertal. Gil var en del af det og guitarerne, de stakler, de havde intet med det at gøre. Forestil dig, et instrument!” Var guitarerne et symbol på amerikaniseringen? Det var sådan det skulle ses, og det er også noget af det, der var originalt ved tropikalismen. På den ene side blev musikken ”amerikaniseret” med de elektriske guitarer der blev taget i brug, på den anden side var der stadigvæk nogle lokale referencer med ”tropikaliseringen” af teksterne.

Tropikalismens fortrop

Tropicalia_Capa

Pladen “Tropicália – Ou Panis Et Circencis” fra 1968 kickstartede bevægelsen. Næsten alle tropikalisterne medvirker på pladen

Men hvem var egentligt personerne bag den bevægelse? De to vigtigste navne, der associeres med Tropicália er de brasilianske superstjerner, der i dag stadigvæk er aktive, Gilberto Gil (i dag over 71 år gammel), der blandt andet også har været landets kulturminister, og Caetano Veloso (samme årgang), som man blandt andet kan opleve syngende ”Cu cu ru cu Paloooooma” i Pedro Almodovars film Tal Til Hende.

Dertil kan man også tilføje bandet Os Mutantes med sangerinden Rita Lee, endnu et brasiliansk monster af et popikon, der også er aktiv i dag med sine knap 67 somre, samt komponist og sanger Tom Zé, der først blev kendt senere, sangerinden Gal Costa (som også bliver opfattet som en af Brasiliens lækre stemmer) og Caetano Velosos lillesøster, sangerinden Maria Bethânia. Tom Zé indstifter senere bevægelsen med udtrykket ”lixo lógico(logisk skrald, red.), hvilket også er titlen på et af hans albums og en sang, hvor Rødhætte, dyrehjerne og Aristoteles går hånd i hånd. Om bevægelsens følgere, siger han i et interview: ”I deres uskyldighed var [de] i stand til at være erobret af det nye og det mærkværdige”.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *