Jambinai – tradition forstærket

Vi har mødt de Roskilde-aktuelle sydkoreanere til en snak om tradition og fornyelse  Jambinai_595_320

Det er ikke hver dag, Roskilde Festival får besøg af et orkester fra Sydkorea. Og lur mig, om det ikke er første gang i festivalens historie, at et sydkoreansk band får lov til at være første act på en af dyreskuepladsens scener, her Gloria om torsdagen, hvor græsset stadig er Tuborg-grønt oppe foran Orange. Jambinai hedder de, en post-rock-trio fra Seoul, der bestiger Roskilde-scenen med deres både stemningsfulde, ildevarslende og – i glimt – blytunge musik.

I front sidder (rigtige post-rockere sidder ned under koncerter!) gruppens guitarist, sanger og fløjtist (!), en spinkel fyr med kasserollefrisure, der ikke synes at gå op i starquality, til forskel fra en vis Sir Jagger på Orange senere samme aften. På sin højre og venstre side er han flankeret af to kvindelige musikere, den ene spillende på noget der lyder som en violin, men – viser det sig – er et klassisk, koreansk strengeinstrument. Den anden håndterer et strengeinstrument nogle toneregistre dybere, en art kontrabas på koreansk, der ligger ned.

Efter koncerten møder Almonde koreanerne til en snak om blandt andet Roskilde Festival og den for rockmusikken noget atypiske instrumentpark, gruppen går på opdagelse i, både live og på plade. Ilwoo Lee, Jambinais frontmand, griber interview-stafetten fra første spørgsmål og slipper den først, da interviewet klinger ud. De resterende gruppemedlemmer, Eun Youg Shim og Bomi Kim, lytter andægtigt imens og svarer undtagelsesvist i enstavelsesord.

”Det var fantastisk. Det er nok den bedste koncert, vi har spillet på en rockfestival”, udbryder Ilwoo Lee på spørgsmålet om, hvordan det var at spille for et dansk publikum på Gloria. ”Virkelig, den bedste nogensinde?”, spørger Almondes udsendte. ”Den bedste nogensinde”, bekræfter koreaneren. De to kvindelige bandmedlemmer slår en kort lidt undskyldende latter op, da Almondes udsendte kigger i retning af dem og spørger: ”Er I enige?”

Jambinai_2

Ilwoo Lee spiller på piri

Med en blanding af koreansk traditionel musik, avantgarde, post-rock, elektronisk musik og heavy metal er Jambinais musik en mangehovedet drage, hvor der er mange auditive gearskift i musikken; fra det blidt skælvende udtryk til orkanagtige passager, hvor metal-monstret slipper fri af sit overjeg. Påvirkningerne er med andre ord mangeartede, hvilket besværliggør en ensidig definition af gruppens musik.

Det, der adskiller Jambinai fra andre eksperimenterende rockbands, er deres brug af klassiske, koreanske instrumenter, herunder haegum – den føromtalte violin – samt fløjten piri og det seksstrengede instrument geomungo – den førnævnte koreanske kontrabas. Men hvorfor disse instrumenter? Ilwoo Lee forklarer:

”Fordi vi alle har en kandidatgrad i koreansk traditionel musik, det vil sige i instrumenterne Heagum, Geomungo and piri, og vi har spillet på disse instrumenter i de sidste tyve år. Så det er derfor, vi spiller på koreanske traditionelle instrumenter i Jambinai.” Rockmusikken kom først langt senere, siger Lee og fortsætter: ”Da vi dannede Jambinai, ønskede vi at kommunikere til et andet publikum, som ikke bryder sig om traditionel koreansk musik. Og så var det, vi valgte at mikse den traditionelle musik med rockmusik. Den traditionelle koreanske musik er det, vi er rundet af, og rockmusikken er så blevet føjet til.”

Jambinai_4

Bomi Kim på Haegum

Jambinai har eksisteret siden 2009, da gruppens tre medlemmer mødte hinanden under en koncert med en fælles bekendt, hvor de snakkede om at starte et band sammen. De kendte dog allerede hinanden fra studieårene på Korea National University of Arts. I 2011 udgav de en ep, og i 2012 udkom så gruppens første langspiller, Différance, der modtog en koreansk grammy for ”Bedste crossover album” i 2013.

Normalt bevæger traditionel koreansk musik sig i lidt andre og ofte lysere atmosfæriske lag end Jambinais musik, som tit er mørk og melankolsk. Lee fortæller, at der også findes traditionel koreansk musik, som tematiserer det triste, men at den primært bruges til at sprede glæde med.

I Europa og USA har publikum taget positivt imod Jambinais musik, men hvordan reagerer vesterlændinge på instrumenterne med de eksotisk klingende navne? ”Folk (i vesten, red.) kan virkelig godt lide det,” forklarer en smilende Lee. ”Folk er altid nysgerrige og spørger ”hvad hedder instrumenterne?” Og vi får tit meget respons fra publikum efter koncerterne”.

jambinai_5

Eun Youg Shim på geomungo

Etiketten ‘post-rock’ bliver tit anvendt i forsøget på at beskrive Jambinais musik. Og man kan da også høre en efterklang af både Mogwai og Sigur Ros i gruppens kompositioner. Men hvilken genre, gruppens musik tilhører, er tilsyneladende ikke dét, bandets medlemmer bruger mest tid på at skændes om i øveren: ”Nogle gange blander vi med metal, nogle gange med post-rock og andre igen med den traditionelle koreanske lyd. Og måske vil vi engang blande med dance music eller hiphop,” fortæller koreaneren. Den traditionelle instrumentering giver også anledning til at stalde gruppens musik op sammen med verdensmusikken. Lee er ikke afvisende:

”Nogle siger, Jambinai er et world music band. Første gang vi hørte det, var det lidt sådan: hvordan kan man kalde os et world music band? Men nu har vi det helt o.k. med det. Hvis man ønsker at kalde os et world music band, så gør det!” De to kvinder i gruppen har gennem hele interviewet siddet, som var de to blufærdige tjenerinder i en samuraifilm, men nu åbner den ene munden, Bomi Kim, og slår Lees pointe fast: ”det betyder ikke noget”.

Jambinai er netop i gang med indspilningen af deres andet album, som forventes at udkomme i marts næste år.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *