Emicida – morder på versefødder

På årets Roskilde Festival mødte Almonde den brasilianske stjernerapper

Emicida_1_595_320

I år fik Roskilde festival besøg af Emicida, en af tidens vigtigste brasilianske rappere, der tog turen forbi Danmark i forbindelse med hans Europæiske turné. Emicidas navn er en leg med MC (Emi Ci, vil man udtale det på portugisisk) og homicide – mord. Ideen til navnet, som er rapperens kunstnernavn – i dåbsattesten står der Leandro Roque de Oliveira – opstod i forbindelse med, at han slog de fleste af hans MC-opponenter ud til såkaldte freestyle battles.

Drøm er planlægning, investering, målsætning, man skal have tanker, strategi, taktik. Jeg siger jeg er en drømmer, men jeg er en drømmer i praksis. Jeg siger jeg ejer verden, fordi det er drømme jeg er millionær af.” Milionário dos Sonhos, fra albummet O Glorioso Retorno de quem nunca esteve aqui.

Det var dog ingen selvfed rapper, jeg mødte efter Roskilde-koncerten. Emicida havde netop smidt det stilfulde jakkesæt, han var klædt i på Avalon-scenen, det samme som på coveret af hans første studiealbum ”O Glorioso retorno de quem nunca esteve aqui” (Den gloriøse tilbagekomst af den, der aldrig har været her, red.) fra 2013, efter at have givet sig 100% til et publikum, der sandsynligvis ikke forstod et ord af hans rim.

Rapperen fortæller på sin plade, som i øvrigt blev uddelt gratis til koncerten og kan downloades kvit og frit på internettet, om familiesorg, hverdagssituationer i fattige kvarterer (de såkaldte favelaer), forlist kærlighed, jalousi, glæden over at være far, et hjerte der slår for musikken og stjernestatussens deprimerende indflydelse på familielivet. Og ikke mindst hvordan han ser sit land og folk og mange andre tanker født i en hverdag langt fra vores.

”Drømmemillionæren”, som han præsenterer sig på sin plade, tog imod mig i uhøjtidelige jeans og hvid undertrøje og en naturlig scenetræthed malet i ansigtet. Men der var stadigvæk plads til gode manerer, trække en stol, flytte scenens jakkesæt, undskylde for rodet og svare tålmodigt til endnu en omgang spørgsmål.

Emicida, kan du fortælle lidt om, hvem du er til Almondes læsere?

Jeg er Emicida, 28 år gammel, fra Zona Norte i São Paulo, Brasilien. Jeg er en ceremonimester, min dille, det er at lave rap. Jeg startede, ligesom mange af brødrene (Emicidas rapvenner, red.) med at rappe, men så fik jeg lyst til at blande rap med brasilianske perkussioninstrumenter. Det er stadigvæk rim og poesi, som rappen jo er per definition, men det er den brasilianske rytme – og nu ligger jeg min beskedenhed til side -der er verdens smukkeste rytme.

Du spillede mange forskellige brasilianske rytmer (På Avalon-scenen, red.). Hvad var det for nogle?

Der var maracatú, samba, samba-rock… Men alle kender samba. Det er den rigtige favela-samba, den er ikke så kendt udenfor Brasilien. Dér er det bossanovaen, som er populær; der er mange der kender den genre, fordi den har lagt sig meget op af jazzen. Tom Jobim har boet udenfor Brasilien og Garota de Ipanema (The Girl From Ipanema, red.) er en verdensklassiker.

Men der er nogle genrer, der ikke er så eksplosive, så populære, som for eksempel samba-rock, der i dag er meget stærk i Brasilien. Der er meget få, der kender til den. Derfor er det fedt at komme og blande samba-rock med rap, du har den brasilianske musiks groove samtidigt med, at du har den nutidige musiks tekstur. Det viser, at den brasilianske musik lever og er stærk i dag. Den genskaber sig selv.

SAMSUNG

Du har mange års erfaring med battles, kan du fortælle mere om det?

Jeg kommer fra freestyle battles. Jeg har været med i mange rimturneringer, også fortovsbattles, på gaden, det har jeg gjort til et udmattelsespunkt. Jeg kom til et punkt, hvor jeg vandt de fleste battles, hvilket gjorde, jeg blev populær i Brasilien.

Hvordan startede du?

Jeg startede for ca. 10 år siden. Min far var dj til gadefester. I São Paulo og i Brasilien var der mange gadefester, hvor folk mødtes for at danse på gaden. Min far spillede til disse gadeballer, og min mor hjalp til med at organisere dem. Jeg er vokset op i den kontekst, med pladespillere derhjemme, det var min første kontakt med måden at lave musik på inden for hiphop. Det at spille, dj’en der vender plader, musikken der opstår lige dér, mens han vælger den rigtige plade.

Min far døde, da jeg var seks, så min mor tog lidt afstand til disse fester, og jeg endte også med at tage afstand fra hiphop. Jeg vendte tilbage, da jeg var teenager, på grund af et band, der hedder Racionais MCs. Første gang jeg hørte Racionais, sagde jeg ” Wow, det’ sygt!”. Det identificerede jeg mig med, og jeg stoppede aldrig mere efter det. Det må have været i 1996.

Hvornår startede du med at optræde med et egentlig band som i dag?

Det er måske tre år siden, at jeg begyndte at have band med til mit show. Det var svært at sammensætte et band, fordi jeg ville ikke have noget helt traditionelt. Når du laver et rapband, tangerer det enten mod rock eller mod funk/soul. Det er super sejt, men det er fedt for amerikanerne. Når du laver et brasiliansk rapband, er der meget rytmisk rigdom at finde rundt omkring, du kan finde det på ethvert gadehjørne i Brasilien. Derfor var det fedt at blande, tage den tunge lyd der kommer udefra og blande den med vores rytmik og vores poesi. Det var det vi gjorde. Vi skabte en blanding, der svarer til, hvad et brasiliansk rap band ville være.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *