Socialt bevidste festbeats

Interview med colombianske Systema Solar fra årets Roskilde Festival

Systema-solar_595_320

Torsdag aften på Roskilde Festival, mens Rolling Stones holder rockhof på Orange Scene, sætter Systema Solar gang i festen i Avalon-teltet med deres opløftende mix af afro-colombianske rytmer og elektroniske beats. Det audiovisuelle kollektiv udgav deres debutalbum i 2009 og blev med hits som Bienvenidos og Quien es el patron? et af de mest populære navne i bølgen af electro cumbia fra Latinamerika. Året efter spillede de på Roskilde, hvilket var en af deres første koncerter på en større international festival, og siden hen har de turneret verden rundt. Seks af de syv medlemmer stammer fra Colombias caribiske kyst, og musikalsk blander Systema Solar lokale stilarter som champeta og cumbia med house, hip hop og techno.

Sidste efterår udkom langt om længe gruppens andet album La Revancha del Burro, der temamæssigt præsenterer en større social og politisk bevidsthed, dog uden at musikken på nogen måde har mistet sit festlige fundament. Inden koncerten på Roskilde mødte Almonde, i selskab med journalisten Arne Berg fra norsk radio NRK, Systemas Solars sanger Walter Hernandez og Vanessa Gocksch, gruppens belgiske VJ, for at høre nærmere om deres syn på den politiske situation i Colombia og hvorvidt den colombianske musiks internationale succes har været med til at ændre på landets image udadtil. Dagen efter koncerten på Roskilde skulle Colombias landshold spille VM-kvartfinale mod Brasilien, og det var derfor en ganske oplagt at indlede interviewet med at spørge ind til deres forhold til fodbold:

Hernandez: Vi går selv ikke så meget op i fodbold, men det som fodbolden symboliserer, er meget vigtigt. Mange folk tror på at det er muligt at ændre livet i Colombia til det bedre, og fodboldholdets succes er med til at styrke troen på at det kan lade sig gøre.  Samtidig er fodbolden også med til at skabe positive nyheder omkring Colombia i de internationale medier. Normalt er historierne omkring Colombia negative og fokuserer på ting som narkotrafik og vold, så det fokus som fodbolden har skabt, har også åbnet op for en ny indsigt i hvordan livet i Colombia også er.

Ligesom med fodbolden, har musikken også været med til at flytte fokus væk fra alle de negative historier, der tidligere har domineret billedet af Colombia. Når vi tænker på Colombia nu, tænker vi mere på musik end narkotrafik og vold. Colombiansk musik er et internationalt kraftcenter for tiden, ikke sandt?

Gocksch: Jo, i de sidste otte år har der været et stort boom inden for kunst i Colombia, ikke mindst musik, samtidig med at der også har været store politiske forandringer.  Jeg tror meget at det var politikerne der tog beslutningen om at Colombias image skulle ændres. Det skete meget hurtigt. Pludselig var der et stort fokus fra mediernes side, og der var artikler i blandt andet New York Times om hvilket fantastisk sted Colombia er at besøge som turist. Jeg tror uden tvivl denne forandring var motiveret af økonomiske spørgsmål, men resultatet har været positivt for alle. Også for os har det været en stor hjælp. Colombia var et lukket land gennem mange år, ingen kom på besøg og meget få colombianere rejste ud af landet. Udenlandske journalister besøgte ikke Colombia, og hvis de gjorde, tog de direkte til præsidentens pressekontor for at få information derfra. Så den åbning af landet som blev startet af den politiske elite har selvfølgelig også gjort et flowet af kultur meget større.

systema_walking

I beskæftiger jer også meget med politiske emner i jeres sangtekster?

Gocksch: Ja, vi taler om politiske og sociale problemer, men i stedet for blot at sige ”ikke mere”, kommer vi altid med forslag til forbedringer og ændringer. Og så bruger vi også meget humor. I Colombia får man det svært, hvis man er for radikal i sine holdninger, især i den del af landet, hvor vi bor. Måske er det nemmere i Bogotá, hvor der er et større venstreorienteret miljø, men på den caribiske kyst kan man ikke være så åbenmundet om alting, fordi det simpelthen er farligt. Der har ikke været meget ytringsfrihed i Colombia gennem de sidste 20-30 år, og det ligger i folks mentalitet ikke at ytre deres utilfredshed så højlydt. Dette har også lært os at vi skal præsentere vores budskaber på en positiv måde.

Alle de forskellige politiske fraktioner i Colombia er overbeviste om at de selv klarer sig godt. Venstrefløjen, højrefløjen og de paramilitære grupper. Hvis man taler om positive forandringer, kan man få alle med. Hvis man siger, at man vil uddanne folk bliver det positivt modtaget. Vi har en sang der hedder Machete, som siger til de colombianske landmænd ”lad være med at forlade jeres land. Gå tilbage og dyrk jorden.” Colombia er det land i verden med næstflest forflyttede mennesker, og samtidig forlader folk i stor stil livet på landet til fordel for byerne.

En anden sang er Yo Voy Ganao, der handler om fiskeri. Jeg er fra Belgien, men resten af gruppen er fra Colombias caribiske kyst, og dér er fiskeri en helt central del af kulturen. Det er noget, der går tusinder af år tilbage. Vi ville lave en hyldest til fiskeri-kulturen, og i sangen siger vi, ”at når jeg tager ud og fisker og bringer nogle fisk hjem, har jeg alt hvad jeg har brug for. Jeg har ikke brug for andet end det, jeg har løst alle mine problemer.” Det er også en indirekte kommentar til kapitalismen og forbrugskulturen, men det er en anden måde at sige det på, en måde der får folk til at tænke anderledes.

Når I rejser rundt i verden nu,  virker det på jer som om folk kender mere til colombiansk musik end tidligere?

Gocksch: Ja, en lille smule, men mange kender stadig ikke så meget til musikken. Det er meget sjovt, dengang vi startede Systema Solar, havde ingen af os hørt om hele bevægelsen omkring den elektroniske cumbia. Det var først da vi kom til Roskilde (i 2010, red.) hvor Chico Trujillo fra Chile spillede før os at vi fik øjnene op for den revival cumbiaen har fået. De spillede alt det her traditionelle musik fra Colombia, og vi tænkte ”Wauw, hvad er nu det?!” Som band har vi selvfølgelig haft stor fordel af at elektronisk cumbia er kommet på mode.

Så det er mere et tilfælde at I er blevet del af denne scene? I har ikke så meget forbindelse til musikscenen i Bogotá og bands som Bomba Estéreo?

Gocksch: Jeg tror det gør en stor forskel at vi ikke er fra Bogotá. Vi har en anden baggrund i kraft af at vi kommer fra den caribiske kyst. Vi bringer alle forskellige ting til musikken. Der er ikke nogen intellektuel konstruktion af sangene a la ”lad os blande cumbia med punk”. Musikken bliver til helt naturligt. F.eks. kan Walter komme med en idé og rapperen John (Primera, red.) med en anden, og så tager vores producer Juan Carlos (Pellegrino, red.) de to ideer og skaber noget herudfra, Corpas laver noget scratch, jeg laver noget video, og hvad end der kommer ud af det bliver det til et nummer. Det er en meget organisk proces.

På nummeret Artificial har I Debbie Harry fra Blondie med på vokal. Hvordan kom det i stand?

Hernandez: Det startede sidste år, da Blondies guitarist Chris Stein sendte os en mail, hvor han skrev, at han syntes rigtig godt om vores musik. Han foreslog, at vi samarbejdede omkring et nummer til Blondies nye album, og sendte os sangen Sugar on the Side, som vi indspillede nogle vokaler til. Senere hen sendte Juan Carlos grundsporene til vores nye album til Chris og Debbie for at høre, om de havde lyst til at være med på et af vores numre. De synes rigtig godt om ”Artificial” og Debbie indspillede et vers og sendte det til os. Så det hele foregik via internettet, vi har desværre aldrig mødt dem.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *