Afropop Worldwide

Introduktion til det trendsættende radio- og webmagasin

afropop_slide

Radiovært Georges Collinet og producer Sean Barlow med Bassekou Kouyate

Afropop Worldwide er et radioprogram og et tilhørende webmagasin, der beskæftiger sig med formidlingen af afrikansk musik samt anden musik, som i større eller mindre grad knytter bånd med det store kontinents mange musiktraditioner. Radioprogammet blev lanceret i 1988 og bliver i dag distribueret af Public Radio International til over 115 radiostationer i USA, Europa og Afrika. Derudover findes programmet som gratis stream på nettet.

De veltillavede radioudsendelser kombinerer smittende fortælleglæde med høj faglighed, og typisk er det et tema, som sætter rammen om det enkelte program. Og temaerne er mange og mangeartede – fra en temaudsendelse, der dykker ned i brugen af synthesizere i afrikansk musik i 70’erne og 80’erne til en temaudsendelse om den ”sorte” funkmusiks fødsel og udbredelse. Andre temaer synes ved første øjekast ikke at have ret meget med afrikansk musik at gøre – et eksempel er en udsendelse om pladeselskabet Fania Records, der fra midten af 1960’erne udsendte en række nu klassiske salsa-album med hovedsæde i New York City.

Der er med andre ord højt til loftet i redaktionslokalet på Afropop Worldwide, der har følgende vision med radioprogrammet: ”Our vision is to increase the profile of African and African diaspora music worldwide, and to see that benefits from this increased profile go back to artists, music industry professionals, and the countries that produce the music.”

georges_collinetFast radiovært på programmerne er radiolegenden Georges Collinet, født og opvokset i Cameroun men i dag bosat i USA, hvor han har boet i en lang årrække. Fra 1965 og frem til slutningen af 1990’erne var han vært på et populært morgenshow på Voice of America og har gennem årene opbygget et ry som über-connaisseur af afrikansk musik og altid med et bankende hjerte for musikken og – ikke mindst – musikerne.

Programmerne bliver naturligvis eksekveret på – et ofte forståeligt – engelsk. Det sagt kan man godt tabe tråden undervejs i en udsendelse, mens man forsøger at hitte rede i navne og hændelsesforløb, så det er radio, der ikke egner sig som ”snakkekulisse”, mens man vasker op. Men lytter man til udsendelserne på nettet, kan man let spole tilbage, såfremt man gik glip af en pointe eller ønsker at repetere et navn på en musiker. For alle elskere af afrikansk musik og ”world” er Afropop Worldwide en fantastisk talegave – og så er det gratis!

afropop_awards
Lyt og læs mere på www.afropop.org

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *