Strøm fra undergrunden

Hvordan trives balkan, ska og gypsypunk i København? Vi har mødt kollektivet Tesla Music

tesla_slide

Kollektivet tæller Larica, Sort Kat Hvid Kat, Patchanka, Belaj Kru, Umti orkestar, Danghera og Penetration, bands, der hver især har rod i balkan, ska, gypsypunk, surf, rock & roll og middle east. Det snart 3 år gamle kollektiv tager udgangspunkt i et samarbejde om at booke koncertsteder og at udvikle events efter DIY-principper (’do it yourself’-kulturen kendes bl.a. fra britiske punk-miljøer i 1970’erne).

Almonde møder to af Tesla Musics grundlæggere Kristian Nielsen (fra Larica) og Mads Duelund (fra Sort Kat Hvid Kat) i deres private kontor i Københavns Nordvestkvarter. Her har de to venner sat sig godt til rette mellem grønne planter og aktivistplakater til en snak om deres passion for musikken og arbejdet med Tesla.

Hvordan vil I beskrive Tesla Music?

Kristian: På overfladen ser det måske ud som om Tesla Music er forskellige bands, men det er i virkeligheden mere enkeltpersoner fra nogle af bandsene, som arbejder med forskellige opgaver. Tesla Music har ikke noget med produktion af musikken at gøre. Det står bandsene selv for. Og vi går ikke ind og dikterer noget, men hjælper hinanden med alt, hvad vi kan hjælpe med.

Hvordan startede idéen til Tesla Music?

Kristian: Vi kommer begge to fra Næstved og vi fandt ud af, at det var svært at blive taget seriøst, når vi kontaktede et spillested som et enkelt band. Vi fandt ud af, at det var meget bedre at skrive fra en organisation. Hvis vi slog os sammen, og jo flere, jo bedre, så kunne vi virkelig komme bredt ud. Også fordi vi så småt var begyndt at lave events, som ikke kun handlede om vores bands. Vi var begyndt at lave koncertoplevelser med en hel masse bands på en aften og så kom idéen en dag til at lave et booking-, management- og eventudviklingsfirma. Og så gik vi bare i gang. Og vi gav det et navn, som blev Tesla Music. Der var lige pludselig en masse døre, der åbnede sig, bare fordi vi havde skabt et brand med nogle visioner.

logoI har valgt navnet Tesla Music efter opfinderen Nikola Tesla, der blandt andet var hjernen bag vekselstrøm i starten af 1900-tallet. Hvorfor har I valgt at opkalde jeres kollektiv efter netop ham?

Kristian: Nikola Tesla havde et ikke-kommercielt fokus omkring sine opfindelser. Han havde et ønske om at skabe noget, der kunne gavne så mange som muligt. Det ramte rigtig godt ind i Tesla Musics visioner. Vi har fra starten fokuseret på, at tingene skulle være så billige som muligt, fordi alle skal have gavn af vores arbejde. Nikola Tesla var super genial og har opfundet ting, man slet ikke havde troet kunne lade sig gøre og også bedre alternativer til dét, som folk regnede for det bedste. På samme måde vil vi ikke bare skabe koncertoplevelser som er gode. Vi vil hele tiden gøre dem bedre end sidste gang.

Når det ikke har været nemt at komme ud og spille med jeres bands, kan det så hænge sammen med, at world-music ikke får nok opmærksomhed i København?

Mads: Ja, helt sikkert. Reggae, ska, punk og balkan og sådan nogle genrer har ikke haft det særligt nemt i København. Scandinavian Reggae festival og hele dancehall-scenen er godt nok eksploderet inden for de sidste to år, men dansk dancehall udspringer også meget af hiphop-kulturen, hvor dj’s har nogen, der står og rapper ind over musikken. De bands der er med i Tesla Music spiller meget mere den håndspillede ska og i det hele taget orkestermusik. Det kan være svært at komme ud og spille, fordi der ofte er otte-ti bandmedlemmer og større udgifter til transport og sådan noget.

Kristian: Ja. De store veletablerede spillesteder har ikke turde satse nok på de her genrer, også fordi der ikke har været nok efterspørgsel. Så i stedet for at vente på, at andre fik idéen og tog initiativ, så måtte vi jo bare selv lave nogle aftener. Derfor gik vi selv ind og skabte nogle eventaftener, for eksempel Ska-bash i Ungdomshuset for nogle år siden. Nu er vi så nået til et punkt, hvor flere større spillesteder og publikum har fået øjnene op for det vi laver.

At male lokalet gult

‘Do it yourself’- kulturen kendes fra en del kreative fristeder i København. SUF, Operation Dagsværk og Bolsjefabrikken, hvor Kristian har arbejdet, har givet ham blod på tanden til at gøre tingene på egen hånd.

Hvilke fordele er der ved at arbejde efter DIY?

Kristian: Jeg synes det er fantastisk, at man kan komme på Bolsjefabrikken og beslutte sig for at lokalet skal være gult. Og så kan man bare få lov til det, fordi det er dét, man har lyst til. Der er ingen begrænsninger i forhold til en masse regler, som du skal arbejde inden for. Det handler bare om gåpåmod.  På samme måde har vi i Tesla Music forsøgt at give medlemmerne et ejerskab i forhold til det færdige produkt. Hvor man kan tænke ’holdkæft, hvor er det fedt, det her har jeg lavet’. Hvis nogen sad og var chefer for Tesla og udleverede opgaver, så ville folk ikke have den samme fornøjelse, for så ville det ikke være på eget initiativ.

Hvordan foregår samarbejdet i Tesla Music?

Mads: Det væsentlige for Tesla er de ’aktives demokrati’. Vi spurgte i starten de andre bands om de havde lyst til at være en aktiv del af det her projekt. Hvis ikke, var det okay og så ville det bare være os, som ville bestemme. Men vi lagde det ligesom åbent ud, og så var der en fire-fem andre som meldte sig. En ting er ’do it yourself’ som er, som er når man sidder og skaber noget alene, men vi kører også meget ’do it together’, som handler om, at sort_kat_liveman trækker på fællesskabets styrker. Bandene arbejder autonomt med egne projekter, men deler også Teslas ansvarsopgaver mellem de personer, som har kompetencerne og som har lyst til at være med. Vi kan sagtens have debatter på kryds og tværs om, hvordan vi kunne tænke os at udføre en idé, men vi skal ikke spørge de andre om lov til noget.

Kan I komme med eksempler på, hvordan I deler opgaverne?

Kristian: Ja. For eksempel er der nogle, der er skide gode til at have styr på detaljerne omkring økonomien og det er jeg for eksempel rigtig dårlig til. Fint nok, så er det nogle andre, der står for det. Og jeg har rimelig mange forbindelser til spillesteder og derfor er det oplagt, at jeg står for meget af bookingen. Mads er til gengæld god til at lave video og så virker det logisk, at han tager sig af det. Og Andreas fra Belaj Kru har eksempelvis stået for pyntningen af et spillested, fordi han er meget kunstnerisk anlagt.

Hvilke udfordringer oplever I i samarbejdet?

Mads: Altså vi lærer ufattelig meget, når noget går galt. Så kan vi tænke bagefter ’wow, det der skulle vi ikke have gjort. Det gør vi i hvert fald ikke næste gang.’ Og så går vi på kompromis hele tiden. Det kan godt tage lang tid at blive enige om noget, hvis vi er flere, der er ind over en idé. Men så kommer vi også frem til den bedste løsning, fordi vi har diskuteret det i fællesskab, hvor alle føler det var deres beslutning.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *