Alverdens Festivaler – Frankrig

En guide til festivalen Musique Métisses i den franske by Angoulême.

Musique métisse_slide

– Hvad hedder festivalen?

Musique Métisses

– Hvor i verden?

Festivalen finder sted i den sydvestlige del af Frankrig i byen Angôuleme, der ligger i regionen Poitou Charente. Byen, der huser omkring 110.000 indbyggere, ligger cirka midt mellem de to kystbyer La Rochelle og Bordeaux og 100 km fra den franske vestkyst.

– Hvornår afholdes den?

Festivalen afholdes over tre dage. I 2015 er datoerne 22., 23. og 24. maj.

Musique métisse_slide2

– Hvad kendetegner festivalen?

Festivalen blev startet i 1976 af den franske jazz-specialist Christian Mousset med det formål at fejre fransk og europæisk jazz. Som den første af sin art i Frankrig har festivalen gennem tiden specialiseret sig i musik fra flere franske oversøiske departementer, eksempelvis Fransk Guiana, Martinique, Mayotte og Réunion. Festivalens musikprogram er i dag spækket med bands, der blander vestlige stilarter med afrikanske, caribiske og latinamerikanske genrer. Musique Métisses har to musikscener ‘Grand scene’ og ‘Mandingue’, samt scenen ‘La Caz’ beliggende i festivalområdet kaldet Le Village, hvor man kan opleve kunst, litteratur og kreative workshops især for børn og unge. Musique Métisses, der er varetaget af en organisation af samme navn, bliver hvert år afviklet af frivillige og har gennem sin 40 årige levetid opnået et årligt besøgstal på 30.000 gæster.

Musique métisse_slide7

– Udvalgte navne der vil gæste festivalen i år:

Musique métisse_slide3Méta Méta

Les Ambassadeurs

Throes + The shine

Tiken Ja Fakoly

Boubaka Traoré

 

 

– Hvordan kommer man dertil?

Man kommer nemmest til festivalen ved at tage et fly til Paris. Fra den parisiske station Gare Montparnasse kan man køre til Bordeaux i  TGV-tog – en tur, der tager 2 timer og 15 min. I Bordeaux findes lokale tog- og busforbindelser til Musique Métisses. Festivalen er lokaliseret centralt i Angoulême i et område kaldet ‘l’Île de Bourgines’ med udsigt til floden La Charente.

Musique métisse_slide5

– Hvor kan man overnatte?

Festivalens centrale placering i Angoulême giver mange forskellige muligheder for overnatning. Et billigt hotel koster cirka 700 kr., mens en tur på hostel eller i telt på en campingplads uden for byen koster omtrent 150 kr. per nat. Overnatningsmuligheder kan findes her http://www.angouleme-tourisme.com/

– Hvad koster billetten?

Der er gratis adgang til festivalpladsen ‘Le village’, mens billetter til de to musikscener koster 35 euro (260 kr.) for én aften og 72 euro (540 kr.) for alle tre aftener.

Musique métisse_slide

– Mad og drikke / Hvad koster det at leve?

På festivalen kan man nyde mad fra opstillede boder, der sælger mad fra alverdens lande. Herudover findes i Angoulême over 50 spisesteder. En gang fastfood koster cirka 30 kr., mens et måltid på restaurant koster fra 75 kr.

– Når nu man alligevel er der, kunne det måske være interessant at:

Når man alligevel er til festival, kan man tage et smut 40 km sydøst for Angoulême til området Les Gorges du Chambon, der byder på hyggelig fransk landidyl og overdådige naturlandskaber. Her har man mulighed for at fiske, klatre eller at tage på tur med kajak og mountainbike.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *