Molam – thailandsk country

Paradise Bangkok Molam International Band spiller på Global fredag aften

bangkok_almonde1

Thailand er meget mere end badestrande, gadekøkkener og pagoder, for musikalsk har det sydøstasiatiske land en masse at byde på, hvilket Paradise Bangkok Molam International Band er et fantastisk eksempel på. Det er folkemusik gravet op af den thailandske undergrund, opdateret til en ny tids skønhedsidealer, hvilket titlen på deres debut, 21st Century Molam, manifesterer på fyndig vis. Gruppen spiller faktisk i København den 17. april, altså nu på fredag, så overvej kraftigt, om du ikke bør tilbringe din første weekendaften i selskab med d’herrer (Det er selvfølgelig old news for de af jer, som læser nærværende artikel efter denne dato).

Orkestret henter sit toneskyts i molam, en århundredgammel musikform, hvis vugge står i det nordøstlige Thailand, mere præcist i regionen Isan, som udgør cirka en tredjedel af landets samlede areal. Omdrejningspunktet i molam er bambusfløjten Khaen, der af ydre ligner et sæt orgelpiber i miniatureudgave, men sonisk minder en hel del om en trækharmonika, samt det lutagtige strengeinstrument Phin. Ofte væver de to instrumenter sig ind i hinanden med en nærmest tranceagtig effekt til følge, og det er netop disse instrumenter og denne instrumentering, som udgør hovedarkitekturen i PBMIB.

Det rytmiske kompas trakteres af gruppens bassist og trommeslager, der giver molam-lyden en velanbragt uppercut af rock og funk, ja sågar disco, så et ungt, rockorienteret publikum også kan være med.

PBMIB er en overvejende thailandsk affære, dvs. ikke helt, idet gruppens percussionist, Chris Menist, er englænder. Det er netop Menist, som er manden bag PBMIB sammen med DJ’en Maft Sai, der dog ikke selv er et spillende medlem af gruppen. Begge er i øvrigt hovedkræfterne bag de to lovpriste opsamlingsalbum The Sound of Siam med thai-musik (herunder molam) fra 60’erne og 70’erne, udgivet af kvalitetsmarkøren Soundway Records. Ideen til PBMIB opstod i forbindelse med de såkaldte Paradise Bangkok sessions, nogle dj-agtige events initieret og eksekveret af de to bemeldte herrer, og som det så tit sker, blev en smuk idé en skøn realitet.

I en mailkorrespondence med Chris Menist bad vi ham blandt andet om at fortælle lidt mere om PBMIB, og hvad molam går ud på.

Kan du med få ord fortælle, hvilke karakteriska Molam har?

”Det er larmende country-musik med en masse kant og sjæl med rødder i det landlige Thailand.”

Molam, også set med stavemåden ‘mor lam’, Kopi af PBMIB_packshot-webbetyder slet og ret ‘ekspertsang’ eller ‘ekspertsanger’ på thai, og ordet repræsenterer derfor både en musikalsk form og dennes udøver. Komisk nok er der ikke skyggen af sang på nogen af de i alt tolv ”sange” på PBMIB’s debutalbum, et fravalg som ikke føles som et afsavn, når man til lyden af den sejt swingende Bangkok-kvintet galopperer forbi rismarker og vandbøfler på sin indre film.

Der er ingen sang i jeres musik. Skyldes det uheld med sangere generelt, eller har det været en bevidst beslutning fra begyndelsen?

”Nej, det var bare sådan tingene faldt ud – vi har arbejdet med sangere i Thailand, men har endnu ikke fundet en, som har kunnet arbejde med os permanent.”

Jeg er nysgerrig efter at vide, hvorfor en tilsyneladende hvid, europæisk fyr som dig, finder thaimusik så tiltrækkende. Kan du forklare hvorfor?

”God musik taler for sig selv – jeg elskede denne lyd (den thailandske, red.), da jeg boede i Bangkok, og dernæst gennem at samle på den og DJ’e med Maft Sai, der ledte til vores nuværende projekt. Sjælfuld musik vil altid tale til lytteren, hvad enten vi er bekendt med den eller ej.”

Kan du beskrive, hvordan publikum reagerer på denne eksotiske musik, når I optræder i Europa?

”Det ved jeg ikke – du må spørge publikum, når vi kommer til København! Alt, jeg ved, er, at hvor vi end spiller, springer folk altid op og danser og har en god oplevelse. Som jeg sagde, god musik taler for sig selv!”

Det bliver et sandt scoop at opleve PBMIB på dansk jord for første gang, når de lægger Global for deres fødder fredag aften. Ikke blot fordi musikken er inciterende, men fordi man kun sjældent får chancen for at stifte bekendtskab med denne fjerntklingende musik på et dansk spillested. Tilhører man stadig gruppen af skeptikere, kan det varmt anbefales at klikke sig ind på YouTube, hvor der ligger en del liveoptagelser med gruppen i høj kvalitet. De af jer, som allerede er blevet smittet, må også gerne kigge med.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *