Africa Extravaganza

Anmeldelse af Roskilde Festival 2015s grand finale med Africa Express

africa_express_slide

“WE WANT MORE!” råber publikum i Arena-teltet kl. 4 om morgen. Det er for længst blevet lyst udenfor, mågerne skriger i deres søgen efter madrester, og Roskilde festivalen er allerede i fuld gang med at pakke ned. Efter 5 timers dansefest med Africa Express udspiller der sig et mindre drama, da Damon Albarn, initiativtageren bag Africa Express, opfordrer publikum til at kræve et ekstranummer. Dette er Roskilde festivalen dog ikke indstillet på og Damon må til sidst i bogstaveligste forstand bæres ud fra scenen af hans tourmanager.

Det føles lidt tamt, at den sidste koncert på festivalen ikke kan slutte med et ekstranummer, særligt da det først var den sidste halvanden time af det lange program, at musikken samlede sig og blev til en mere samlet koncertoplevelse. Publikum gav dog ikke op og begyndte kort efter en form for stomp seance på Arena-teltets jernstolper efter strømmen var taget og scenen var slukket.

At lave en anmeldelse af en koncert med Africa Express er sin sag, da koncerten måske ikke var en koncert, men nærmere en form for komprimeret festival i sig selv med et hav af musikere. Kort sagt var der vanvittig mange dygtige musikere på scenen og mange smukke øjeblikke, men der var også et utal af changeovers afløst af flere DJs, som desværre ødelagde flowet undervejs.

Af gode øjeblikke kan nævnes den britiske sanger Kwabs performance og indslaget med Bad Seeds violinisten Warren Ellis. Derudover gav sangerinderne Noura Seymali fra Mauretanien og Malis Diawara fra Mali blændende vokalpræsentationer. Af mere kedelige indslag kan nævnes First Aid Kits optræden med Patti Smiths ”Dancing Barefoot”. Oplevelsen af Africa Express ville klart står skarpere, hvis man frasorterede de lidt mere ligegyldige elementer fra showet.

damon_expressI den sidste del af koncerten bliver musikken dog mere sammehængende og publikum, som ellers har været ret skiftende under koncerten, bliver hængende for at hengive sig til den sidste musik. Her bliver der spillet Rachid Tahas nyfortolkning af The Clash hittet “Rock the Casbah” med både Rachid Taha og Damon på vokal. Derudover optræder Damon også med et andet Clash’ nummer, “Should I Stay or Should I Go”, og til sidst med det populære Gorillaz-nummer Clint Eastwood, som får de fleste til at hoppe med af begejstring, samt motiverer publikum til at kaste diverse beklædningsgenstande op på scenen. Jupiter & Okwess International, som spiller eminent, og en samling af de øvrige musikere lukker ballet med en sidste kraftanstrengelse, hvor særlig den talende tromme (talking drum) tager kegler.

Alt i alt var der lidt langt mellem snapsene i de første par timer af Africa Express’ koncert, men den sidste del af showet levede dog op til forventningerne og sluttede af med manér (dog havde det da været fedt med det ekstranummer). Undertegnede havde dog i sit stille sind håbet, at sir Paul McCartney havde svinget forbi festen og givet et lille nummer, som han tidligere har gjort, men det var måske også for meget forlangt, da manden trods alt er 73 år og lige havde spillet tre timer.

Forhåbentlig kommer Africa Express tilbage til Roskilde med lige så eminente musikere, men med et måske ikke nær så presset musikalsk repertoire.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *