Torsdagens udvalgte world

DJ Rasmus Schack guider til dagens program på Roskilde

Rasmus Schack er en af Københavns mest alsidige DJs og har været pioner inden for
tropical bass-musikken herhjemme. Han startede som DJ i 90’erne med en forkærlighed Schackfor reggae og hiphop, men fik hurtigt øjnene op for forskellige globale genrer, ikke mindst de brasilianske. I en årrække boede Schack i Rio de Janeiro, men er nu tilbage i København, hvor han blandt andet har startet DJ-projektet Epic Vinyls from Brazil – som han også har optrådt med i Roskildes warm-up dage i år. Her præsenterer han sine tre favoritter i dagens musikprogram:

“Jeg er en stor fan af Brasiliansk musik og vil derfor fremhæve to DJ acts torsdag, selvom der også er udmærkede live acts repræsenteret.”

DJ Mam – Apollo kl. 13

“DJ Mam er en Brasiliansk producer der har stor success med at binde elektroniske strømninger og brasilianske rødder sammen i en elegant og let tilgængelig form. Han bringer de afrobrasilianske rødder og rytmer ind i musikken og vil åbne dine ører og hofter med en særlig spirituel, rytmisk musik.”

Lyt til DJ Mam

Die Antwoord – Orange kl. 01

“Die Antwoord så jeg sidste år på Flow Festival i Helsinki. Det var en af de mest elektriske, energifyldte shows jeg nogensinde har oplevet. Og det faktum at de skal spille på selveste Orange scene er helt afsindigt. Det betyder jo at de skal levere deres bedste show nogensinde og jeg tror faktisk at de er i stand til at løfte det, så det skal opleves! Musikalsk trækker de både afrikanske referencer og hiphop kultur ind i et raver univers og jeg er ikke altid med dem hele vejen – men det er de til gengæld 200% selv. Die Antwoord er kompromisløs og agressiv urban oprørsmusik.”

Lyt til Die Antwoord

Tropkillaz – Apollo kl. 02

“Tropkillaz har jeg fulgt siden starten af projektet. De er en no-bullshit mega hypet party act. Gruppen består af en af Brasiliens mest respekterede hiphop DJs Zegon (Planet Hemp/N.A.S.A.) og den unge producer wiz Laudz fra byen Curitiba. De udmærker sig ved at give den effektive, men ofte sjælløse bass og trap musik lidt mere liv, lidt mere varme og meget mere hiphop. Samtidig er de udprægede Brasilianske i lyden og repræsenterer en scene der vokser hurtigt og som vi kommer til at høre meget mere fra de næste år. Roskilde do the Mambo!”

Lyt til Tropkillaz

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *