Vilde geder og mystisk trance

Anmeldelse af svenske Goats koncert på Roskilde

goat_slide

Mørket er har for længst sænket sig over Roskilde og Avalon er tæt pakket med unge lyttere, men dog også enkelte ældre herrer, som spændt har ventet på den 40 minutters forsinkede Goat-koncert. Forventningerne er høje efter det svenske bands forrige velomtalte koncert på Roskilde festivalen i 2013 samt en udsolgt koncert i store Vega i 2014 og et nyt album fra samme år med titlen Commune.

Da bandet går på scenen rammes min øregang af trommernes massive lyd. Trommer bliver hurtigt suppleret af to djembe spillere iført forskellige former for maskeringer, som dækker det meste af deres ansigter. Den ene iført i hvad der ligner en dragt lavet af knogler og en form for læderhud på hoved med snore, der svinger i takt med djemben. Den anden goat4iført et mere sparet kostume bestående af sort hat og sort stykke klæde fra øjnene og ned. Goat bestående af 8 musikere indtager en for en scenen alle iklædt forskellige former for kostumer, som mest af alt ligner etniske former Slipknot-lignende outfits.

De to kvindelige sangerinder og perkussionister, kommer sidst ind på scenen iklædt afrikanske kaftaner og store masker i veneziansk stil prydet med påfuglefjer og perlekæder, der dækker sangernes nederste del af ansigtet. Iført de effektfulde masker minder de kvindelige sangere mest af alt om ypperstepræstinder, som med højt hævede stave lavet af grene prydet med fjer indvier publikum i bandet mystiske kult med sange som “Let it bleed”. Under hele koncerten danser de kvindelige sangere en energisk form for afrodans med en beundringsværdig utrættelighed.

Med afrobeat rytmer, evige psykedeliske guitarsoloer og kraftfulde unisone vokalpræsentationer, leveret af de kvindelige sangere og dansere, er der lagt op til massive trancetilstande og hengivelse til bandets mystiske uddrivelsesritualer. Også bandets visuals, som viser billeder af udefinerbare mikroorganismer og farvede strukturer, booster koncertens psykedeliske elementer.

Når jeg ser mig omkring står de fleste blandt publikum enten med lukkede øjne i tranceagtige bevægelser med hovedet svingende fra side til side eller dansende i en eller anden form for syredans. En godt beruset mand griber mig i armen og råber til mig “Det er goat3fandme fedt det her mand!” hvorefter han dribler videre ind i crowden. Goat leverer en sikker performance, som bestemt lever op til deres ry og rygte, og formår at indfange publikum i en ønsket kollektiv trance.

Goats anonymitet, maskeringer og mystik er på den ene side deres styrke. Men anonymiteten er for mig at se også deres svaghed. Efter at have oplevet Goats koncerter flere gange, oplever jeg, at den første wow-effekt er fadet lidt ud, og jeg savner mere nærvær fra bandet og en lyrik, som man som lytter kan relatere til. Den unisone kaldende vokal er effektfuld, men ordene som bliver sunget under koncerten er for det meste uforståelige. Derudover er Goats visuelle side en vigtige del af deres koncerter, så man savner som publikum skærme, som viser bandets sceneshow, da det langt fra er alle, der har mulighed for at møve sig helt op mod scenekanten for at beundre de kvindelige sangeres grooves. Dette sagt leverede Goat en klart velspillet koncert, og det kan klart anbefales at følge bandets videre færden og tage forbi og se geden.

Dette indlæg blev posted i Features og tagged .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *