Basco: højenergisk folkemusik

Et interview med Basco der gæstede Global den 2. oktober

Basco. Foto Kristoffer Juel Poulsen.

Det danske folk- og rootsband Basco er up-tempo, medrivende melodier og temperament blandet med skønhed og fine nuancer. Den talentfulde kvartet består af den svenske Ale Carr (cittern), Andreas Tophøj Rasmussen (violin og bratsch), Anders Ringgaard (harmonika og trombone) og Hal Parfitt-Murray (violin, mandolin og vokal), der er skotte, men opvokset i Australien. Drengenes charme, humor og intense sammenspil vidner om mange års tæt professionelt samarbejde og venskab, og man kan ikke andet end at blive i godt humør som gæst til deres højenergiske livekoncerter.

Som gruppe er Basco nysgerrig og klar til at prøve en masse forskelligt af efter devisen “Hvis det er fedt, så gør vi det!”, og i årenes løb er det da også blevet til rigtig mange spændende samarbejder. Tidligere har de periodevis gået sammen med de tre blæsere Mads la Cour, Ulrik Kofoed og Jonathan Ahlbom under navnet Big Basco, som også er titlen på gruppens andet album fra 2011. Gruppens seneste udgivelse er resultatet af et samarbejde med DR Big Band, som blev til den imponerende EP “Live at DR Byen”. Basco spiller desuden med diverse dygtige solister, herunder den dansk/svenske musikalske skønhed Jullie Hjetland, som var med, da Basco slog vejen forbi Global den 2. oktober. Almonde mødtes med Hal og Anders inden koncerten til en snak om folkemusik før og nu i indland og udland.

basco_slide1

Hvordan startede I med at spille sammen? Det er noget med, at I har gået på konservatoriet sammen?

Hal: ..i Odense. Ja, dengang var der en anden guitarist med. Der havde vi ikke vores svenske Ale med. Vi startede egentlig lidt.. det var lidt som en joke på en måde. Jeg ved godt det lyder lidt mærkeligt at sige, men det var i hvert fald mit udgangspunkt med at starte orkesteret. Jeg syntes, at der var sådan en generel tendens i det danske folkemusikmiljø – eller i det skandinavisk folkemusikmiljø generelt – at folk tog sig selv lidt for højtideligt. Så jeg startede Basco i sin tid næsten som en student prank. Til den første koncert var vi klædt ud i overalls og havde bajere i lommen. Altså, det var bare pjat og ballade i virkeligheden. Det var oprindeligt noget, som vi lavede ved siden af nogle af de mere seriøse ting vi lavede, for at have det sjovt på en eller anden måde.

Hvor stammer interessen for folkemusik fra?

Basco_slide3Hal: Jamen, den har altid været der for mit vedkommende.

Anders: Jeg gik egentlig på den klassiske linje, og så stormede de der folkemusikere konservatoriet og lagde det ned med deres polka raves. Det blev jeg bare meget betaget af, så jeg skiftede side.

Hal: Simpelthen. Vi røvede ham. Men jeg er vokset op med skotsk og engelsk folkemusik. Primært skotsk violinmusik og engelske sange.

Hvordan er I kommet på navnet Basco?

Anders: Jamen, det kommer af, at vi sad og skulle finde et bandnavn, og det er en ret svær proces faktisk. Og ret kort tid forinden skete der det, at Andreas, den anden violinist, hans onkels hund døde og den hed Basco.

Hal: Det var en blodhund. Og den døede desværre af en meget ondartet hudsygdom. Så tænkte vi “ja, det kunne da også ske for os en dag. Det må vi hedde!” Ej, der er ikke nogen god historie der. Det er bare en hund. Men det sjove ved det er, at det faktisk er et ret almindeligt efternavn på Filippinerne, så vi har rigtig rigtig mange Facebooklikes fra Filippinerne. Vi har aldrig været der. Der er bare nogle folk fra Filipinerne, der hedder Basco til efternavn eller som kender nogen der hedder Basco, som har googlet det navn, og så har de fundet, at “der er et band i Danmark, der hedder det samme som mig – LIKE!”. Det er faktisk ret fedt.

Basco_slide4                                                                                                                                                                                                                            

Hvorfor tror I, at traditionel dansk folkemusik er så lidt eksponeret i forhold til f.eks. svensk folkemusik eller irsk?

Anders: Der er jo mange flere om det i Sverige, fordi de har været i gang i flere år.

Hal: Jeg tror, at det var noget med, at da svenskerne tog musikken op igen i 70’erne, så var det meget musikere der spillede det og tog det meget alvorligt som musik. Hvorimod i Danmark der var det lidt et andet crowd, der tog det op igen.

Anders: Jeg tror, at i Danmark var det ligesom en del af hippietiden. Det handlede mere om fællesskab; at være sammen og bruge musikken til at danse til.

Hal: Så det var højskolelærere og folkeskolelærere og folk med jesussandaler i virkeligheden, og det handlede om at være sammen og ikke nødvendigvis om at spille pissefed musik.

basco_slide8

Og det var også sådan det startede for jer? At have det sjovt sammen?

Hal: Jamen, på en eller anden måde. Senere fandt vi jo ud af, at mens vi var igang så kunne vi da ligeså godt… Så fandt vi ud af, at lige pludselig er ti år gået og vi er allesammen blevet fædre, og så var det der studerende-ballade lige pludselig ikke så relevant længere. Så vi begyndte, jamen altså hvad kan man sige, at tage det seriøst som et projekt – som et orkester.

Anders: Men vi er jo også lidt et produkt af tiden, for der er sket sådan en generel tendens igennem de sidste 30-40 år, hvor folkemusikken er gået fra at være noget græsrods-noget, hvor det handlede om fællesskab, og så til at være en koncert-musik som er kommet ind på spillestederne.

Hal: Ja, for før var det et socialt værktøj og nu er det en genre ligesom hiphop og klassisk musik.

I har spillet en del i udlandet. Hvordan oplever I interessen for nordisk folkemusik, når I spiller i andre lande? Er det et andet publikum der kommer og hører jer end når I spiller i Danmark?

Basco_slide5Anders: Ja, jeg synes tit det er et væsentligt yngre publikum og også nogle gange et noget større og bredere publikum. Specielt i Skotland.

Hal: Ja, det vil jeg også sige. Og i Tyskland kommer alle. Hvis du spiller en koncert i Tyskland, så kommer byen. Det er rimelig vildt, altså også i Norge og Sverige.

Anders: Det er så fordi de har et større folkemusikmiljø. Altså Norge minder måske lidt mere om Danmark. Hal: Men de er sgu yngre dem der kommer i Norge. Tit når vi spiller i Norge, så kan gennemsnitsalderen være under 30 år.

Ved I hvad det skyldes?

Hal: Jeg tror måske, at folkemusikpublikummet i Danmark er sådan lidt.. Det var dem, der selv var unge i 70’erne, og jeg tror ret mange af dem går og gnider øjnene, fordi det ikke er, som det var. Vi laver ikke det, som de i virkeligheden gerne ville have. Og jeg tror, at publikum i Danmark faktisk er sådan lidt.. De er blevet ældre, og de vil bare så gerne have det, der var, da de var unge. Og de unge mennesker har ikke opdaget det endnu, og det har de i andre lande. Det vil jeg sige. Det er ligesom den største forskel mellem Danmark og de andre lande.

I blander også nogle nye genrer ind i folkemusikken?

Hal: Ja og laver ballade! Og tager det som enhver anden genre gør. Altså, tager den seriøst som genre og er åbne for inputs fra andre genrer.

Basco_slide7

Anders: Vi har jo hørt masser af rock og grunge. Altså, der sniger sig jo noget af det ind.

Hal: Vi er vokset op med Beatles og Nirvana og Kim Larsen og skotsk folkemusik.

Anders: ..og pop. Det værste popmusik.

Hal: Alt muligt ballade. Og klassisk musik også. Jeg hører rigtig meget klassisk musik. Især sådan lidt mere moderne klassisk musik.

Har I nogle særlige projekter fremadrettet?

Hal: Altså, Jullie arbejder vi meget med lige nu . Det er mest det vi koncentrerer os om.

Anders: Og der bliver repertoiret en lille smule mere traditionelt. Hvor vi primært indtil videre har spillet egne kompositioner – det er meget Hal der har komponeret – så når vi arbejder med Jullie, er det meget traditionelle norske og danske sange.

Hal: Hun er meget ‘multi’. Hun er halv dansk, halv norsk, så hun kan flydende dansk og norsk og hun er vokset op i Sverige. Hun har boet på Grønland og i Finland, så hun kan grønlandsk og finsk, og så kan hun snyde sig til noget færøsk og noget italiensk – og engelsk selvfølgelig. Hun har fandme mange strenge på sin bue hende Jullie.

basco_slide9

Men I synger også selv?

Hal: Jeg synger. Primært på engelsk. Vi skriver også sange. Vi omskriver traditionelle sange eller genfortæller traditionelle historier. Primært fra en engelsk eller skotsk tradition, for det er dem jeg kan. Men efterhånden så synger vi sjældent de sådan helt traditionelle udgaver. Vi plejer at gendigte dem i større eller mindre grad.

Hvad har I ellers af planer? En tur ned og besøge jeres fanskare på Filippinerne måske?

Hal: Den har vi til gode, ja. Jamen, vi har nogle forskellige ting. Vi er lige begyndt at arbejde med en engelsk booker, og vi håber at komme rigtig meget til England og Skotland her det næste års tid. Anders: Vi håber også at komme til Polen, og en lille tur til Norge måske om et års tid. Måske til Australien hvis vi er heldige. Hal har nogle kontakter i Australien.

Hal: Jeg har netop på en messe i Norge fået genetableret noget kontakt og håber vi kan komme derned. For jeg har pisse meget hjemve, så det må de andre trækkes med, at være min billet til Australien.

Udgivelser:

“The Crow in the Walnut Tree” (2008), “Big Basco” (2011), “The Remarkable Return of Old Man Basco” (2013), “Kongsdøtrene” (2014) og “Basco & DR Big Band – Live at DR Byen” (2014).

Dette indlæg blev posted i Features og tagged , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *